Læs og lyt til bøgerne her på sitet

Lyt til podcasten

  • Podcast af begge bøger

Diskuter bøgernes emner

Læs og skriv anmeldelser

Køb bøgerne

Køb t-shirts m.m. i Holgers butik

Holger-serien i Bogradio

Den nye online Bogradio tager fat på Holger-serien i et interview. Journalist Karen Vistesen interviewer mig om serien og dens baggrund i et indslag til dette nye medie, der er oprettet af Nugurt. Indslaget kan genbruges af alle, idet det som romanerne er publiseret under Creative Commons licens. Det betyder, at alle kan bruge indslaget, hvis de bare krediterer og undlader at ændre ved det.

Nugurt (som jo udgiver mine bøger) starter dette medie på basis af de erfaringer, som de sidste par år med bøger har givet. Folk vil meget gerne høre de gode historier om romanerne (og andre bøger), og er mindre interesserede i anmeldelser. Smagsdommeri er et ord, man ofte møder i den sammenhæng. Derfor fortæller Bogradio de “Gode historier om gode bøger”.

Vi gør det selv

Med udgangspunkt i vores Holger-romaner og de mange aktiviteter, der samles omkring romanerne, kom vi i denne uge i DR P1 Harddisken for at snakke gør-det-selv medier. Udgangspunktet var en amerikansk bibel (Be the media) om moderne medier. Over 60 amerikanske eksperter skriver i David Mathisons bog, hvordan man gør.

Nu del af Bogbidder

Københavns Kommunes strålende projekt Bogbidder indleder i denne uge publicering af de første fem bidder af Viljen til magten.

Bogbidder dækker faktisk hele landet. Denne service tilbyder i tekst og lyd introduktion til nye romaner eller klassikere. Udvalget er ganske bredt. Det er en daglig glæde at få en lille godbid i postkassen. Og nu er det vores tur med den seneste roman (Holger var også med i Bogbidder).

Holger fremragende læsning

DR P1 bragte i dag programmet P1 Formiddag et strålende og klogt program om forbrugere og internet – altså at forbrugerne ved hjælp af de nye teknologier har taget magten over dialogen med erhvervslivet.

I forbindelse med en diskussion om politisk kommunikation blev Holger fremhævet som et (krimi)eksempel på et scenarie, hvor borgerne tager magten fra politikerne via internet. “Ikke urealistisk” udtalte Kirsten Dinesen, direktør i Front Page og forfatter til bogen “Forbrugeren i Førersædet”, “og fremragende sommerlæsning”.

Holger sommerens bedste

Politiken anmeldelsePolitiken anmeldelseDet er dejligt at blive rost, og Politiken har netop tildelt os en herlig dag med sin anmeldelse søndag den 5 juli, hvor podcasten af de to romaner “Holger” og “Viljen til magten” af Torben Sangild får fem hjerter og smukke ord med på vej til danskernes øren.

Endnu en gang nyder jeg æren af at blive sammenlignet med satirens danske mester Hans Scherfig og med den lige så svimlende gode forfatter Isaac Asimov. I ydmyghed modtager jeg rosen om, at plottet i bøgerne er “genialt” og vidende.

Mange har fulgt op på anmeldelsen ved at læse scener her på sitet, og det vender jeg tilbage til snarest.

Nyt initiativ om Holger-serien

Det er en fornøjelse at se-læse-høre, hvor interesserede læsere og lyttere til bøgerne i at diskutere næste fase i serien. Viljen til magten stopper på et naturligt sted, hvor dramaet er udspillet, men hvad så ... samfundet står jo ikke stille! Nu begynder næste fase i kampen om kontrollen med Danmark.

Finalen nær

Den 29. juni dukker de sidste to scener af Viljen til magten op som podcast her på siderne og i iTunes. Der har været rigtig mange lyttere med, og erfaringen fra Holger viser os, at folk bliver ved at komme. De to romaner udgør tilsammen 350 dramatiske scener på over 20 timers underholdning.

Viljen til magten vil efter den sidste scene er rullet over skærmen udkomme som lydbog både i traditionelt format på CD (og som mp3) og til download.

Selv om ikke alle lytter til bøgerne fuldt ud her på siderne, så har vi siden Holger dukkede op som en 100-dages julekalender 1/12/2007 haft besøg af over 5.000 interesserede. Mange smutter forbi det lokale bibliotek for at låne enten bog eller lydbog. Man kan selvfølgelig købe papirbøgerne alle vegne – også her på siden (se øverst).

Holger fremragende underholdning

Dagbladet Politikens TV-Redaktør Henrik Palle omtalte i sin klumme den 31. maj romanen Holger som både velskreven, morsom, spændende og satirisk (avisen har ikke omtalen på sin hjemmeside). “Det er fremragende underholdning”, skrev Politiken.

Tredjeplads ved Podcasterprisen

Viljen til magten landene på en tredjeplads i afstemningen om Danmarks mest populære podcast, arrangeret af Karin Høgh fra Podblog. Vinderprisen (herunder Holger-bøger fra Nugurt) blev overrakt Martin fra Thorborgs Talkshow. Iværksætterguruen fik næsten halvdelen af de 1003 afgivne stemmer – Viljen til magten fik 92. Sidste års vinder, Claircast ved Jette Harthimmer fik 171. Tak til Karin Høgh for indsatsen med at skabe større kendskab til podcasts.

God omtale

Publiseringen af “Viljen til magten” og “Holger” under Creative Commons licens omtales på organisationens hjemmeside af den danske CC-aktivist Henrik Moltke som knaldhumoristiske. Vi er et eksperiment i bogudgivelse, skriver han.

H-o-l-g-e-r.dk RSS