Lektør skriver om Holger

Holger har fået en meget positiv Lektørudtalelse, som vi gerne vil opfordre læserne til at studere. Den er skrevet af Per Månson på vegne af DBC (Dansk Biblioteks Center). Uden en sådan bestiller bibliotekerne ikke en ny debutroman som denne.

- Romanen er en spændende og velskrevet debutroman, der rammer ned i samfundsdebatten med en overraskende vinkel – en roman for alle, der interesserer sig for dansk politik og økonomi. Der er ikke umiddelbart noget sammenligneligt dansk forfatterskab, men især i USA skrives der økonomiske thrillere, bl.a. af John Grisham, hedder det.