Ny roman om Holger

Den 8. marts udkommer fortsættelsen af romanen Holger – igen på forlaget Nugurt. Viljen til magten er naturligvis en selvstændig fortsættelse, men da mange har haft stor glæde af Holger, er det måske en idé at tage fat på den også.

Reaktionerne på de forskellige karakterer i romanen, ikke mindst den sexede og farlige Mariann Madsen og kronprins Holger har fået mig til at give historien endnu et par omgange på skruen. Hovedpersonerne er de samme, men deres konflikter går altså over gevind. Og så kommer dronningen slagkraftigt på banen.

Som det vil fremgå af anmeldelserne er Holger flatterende sammenlignet med både John Grishams og Hans Scherfigs forfatterskab – altså den er spændende og satirisk. “Viljen til magten” fortsætter i samme spor … det er en aktuel samtidsroman, der foregår i Christiansborgs politiske gange, i medierne og ikke mindst i gaderne.