Vi gør det selv

Med udgangspunkt i vores Holger-romaner og de mange aktiviteter, der samles omkring romanerne, kom vi i denne uge i DR P1 Harddisken for at snakke gør-det-selv medier. Udgangspunktet var en amerikansk bibel (Be the media) om moderne medier. Over 60 amerikanske eksperter skriver i David Mathisons bog, hvordan man gør.

Men som altid for os her i et lille sprogområde er det særlig svært. Hvordan finder man nok betalende kunder til at få projektet til at lette økonomisk? I radioprogrammet giver jeg min holdning til det: lav noget ordentligt, så virker det. Kvalitet er første krav. Alt det andet kan også være svært, men uden kvalitet og talent, går det ikke.

I interview’et, der genudsendes på DR P1 den 11. oktober, kommer jeg naturligvis også omkring DiGiDi og MobilBillet, som begge er distributionsnetværk, der for småpenge kan sikre ens medie og medfølgende uafhængighed. Passer datoerne dig ikke, så hent Harddiskens podcast. Godt program.