Holger skabt under optøjer i Bolivia
I begyndelsen af 2005 var det sydamerikanske land Bolivia kastet ud i revolutionslignende tilstande, hvor vrede fattige havde besluttet sig for at smide deres mellemklasse-præsident på porten. Det gjorde de ved at lukke landet ned ved at stille sig demonstrativt (med store kampesten) på tværs af alle landeveje. Der er i Bolivia ikke mange veje, så fem sten og en flok vrede indianerkvinder midt på en vej kan lukke en hel region ned.
I den periode boede forfatteren til Holger i den sydbolivianske bjergby Potosi (4,5 km. højde). Han opholdt sig nærmest døgnet rundt i køkkenet i et iskoldt hus kun opvarmet af en lille gasovn. Uden for larmede befolkningen, busser var parkeret på tværs af gaderne, taxier ligeså, og forsyningerne af mad som kylling og kød var forsvundet fra markedet. Der var dog stadig telekommunikation.
Dagligt gik turen gennem barrikaderne til en netcafé tæt ved den uhyggeligt mennesketomme busstation og det slunkne marked. I et meget lille, uoplyst, isnende rum med 6 oldgamle computere mast sammen til et summende digitalt univers snøvlede man sig, siddende på vakkelvorne træskamler, via den vildt overbelastede telefonlinie ud på internet til omverdenen for at følge med i nyhederne i Bolivia og Danmark.
Midt i al den borgerdemokratiske galskab, der faktisk førte til at præsidenten måtte træde tilbage, dukkede et tema op i højre spalte af Berlingske Tidendes websider. Temaet handlede om kapitalfondes totalt uregulerede investeringer i Danmark.
Ved computeren i det kolde, mørke rum, omgivet af demonstrerende minearbejdere, der smed med dynamit i gaderne, opstod ideen til romanen Holger. Her var en indiansk befolkning i færd med at smide deres tunge, historiske åg, og ovre i Danmark var der kontroversielle finansielle trends, der kunne være en ultra-moderne version af den kolonialisme, der efter mere end 500 års kontrol med Bolivia lige nu mødte en massiv folkelig modstand.
I vore tider er det ikke militær styrke, der styrer den internationale udvikling. Det er finansverdenen og politiske alliancer. Optøjerne i Bolivia var i virkeligheden en moderne, folkelig græsrodsrevolution mod et neokolonialt herrefolk (mange af dem rige bolivianere). Den politiske diskussion i Bolivia, som defineret af folkemængderne – hvoraf mange er analfabeter – drejede sig netop om neo-kolonialisme og neo-konservativ økonomi.
Hvad nu hvis kapitalfondenes storindkøb af virksomheder i Danmark i virkeligheden var en ny version af kolonialismen? Lå der en plan bagved som skulle føre til koloniseringen af et industriland? Således inspireret til research blev idéen til romanen skabt, og dermed opstod spørgsmålet. Hvad ville der i givet fald ske i hypermoderne, digitale Danmark? Og hvem ville være den mest sandsynlige til at afsløre og bekæmpe denne trend? Gæt en gang :-)
__________________________
- log ind eller meld dig til hirden for at skrive kommentarer






Podcast link fungerer vist ikke
Jeg har prøvet at bruge dit podcast feed: feed://h-o-l-g-e-r.dk/netcast-holger.feed, men uden held. Kan der være en fejl i adressen?
Venlig hilsen
Marc
podhead.dk
Så har jeg vist fundet det....
Hvis man bruger dette link i stedet, så fungerer det vist:
h t t p://feeds.h-o-l-g-e-r.dk/h-o-l-g-e-r_netcast-holger
Jeg har oprettet podcastet på www.podhead.dk, hvor vi samler links til alle danske podcast.
Venlig hilsen
Marc
podhead.dk
Den første adresse er den rigtige...
Hej Marc,
Tak for interessen.
Den rigtige adresse er (“feed:” kan udskiftes med “http:”):
feed://h-o-l-g-e-r.dk/netcast-holger.feed
Vi omdirigere forespørgelser bag kuliserne til den URL du fandt, hvor FeedBurner sørger for statistik mv.:
h t t p://feeds.h-o-l-g-e-r.dk/h-o-l-g-e-r_netcast-holger
Vi peger med vilje ikke direkte på feeden fra FeedBurner. Det gør det nemmere for os og vores abonnenter hvis vi f.eks. på sigt ville skifte til en anden statistik leverandør.
Lidt mere techie:
Vi sender en “HTTP/1.1 302 Found” med location sat til den midlertidige adresse, som beskrevet i RFC 2616. Egentlig burde det være en “HTTP/1.1 307 Temporary Redirect” men det ville afskrive klienter som stadigvæk benytter HTTP/1.0.
Klienten, det være sig iTunes, Google Reader, osv., besøger den adverterede adresse og får at vide, at det er det rigtige link, men at det ønskede indhold midlertidigt skal findes et andet sted. Dvs. at klienten ikke skal gemme den midlertidige nye adresse og i stedet forsat besøge den oprindelige i fremtiden.
Jeg har gennemgået serverens logfiler, og der har ikke været “404 Not Found” fejl på vores feeds sendt fra serveren. Tilgengæld har vi oplevet en del forsinkelse på forespørgelser til FeedBurners servere hen over weekenden (værst var lørdag formiddag), så en timeout er måske blevet til en 404 fra FeedBurners servere.
Var det med en webbrowser eller en feedreader, at du fik en 404?
Eller var det podhead.dks aggregator af netcasts (podcasts, audiocasts, videocasts, ... kært barn har mange navne), som fik en 404 (eller måske en “403 Not Allowed”)?
Hvilke(n) User-Agent benytter aggegatoren og hvilke(n) IP kommer den fra?
Eftersom at ingen, i følge log filerne, har hentet feeds med “Podhead.dk” e.lign. stående i User-Agent, så fortæller aggregatoren ikke, hvem den er, og hvor den kommer fra. Hvis den har været forbi vores feed, er den sandsynligvis røget i vores spambot fælde.
En helt anden sag:
Podhead.dk er et kommercielt site, som bl.a. driver virksomhed baseret på indhold leveret via feeds.
Bogen “Holger” er publiceret under en Creative Commons licens som ikke giver lov til at gengive den i kommercielt øje med uden forudgående aftale med copyright holder. Det fremgår af bogen i deadwood udgaven, her på sitet og i netcast feeden (både som tag og som item).
Har du kontaktet copyright holder, Dan Larsen, før du tilføjede feeden til podhead.dk?
__________________________Med venlig hilsen
El gran Tiburón
God Ide - men ændre gerne nummerering i PodCast
God Ide - men ændre gerne nummerering i PodCast
Jeg holder meget af podcast
For at gøre det nemmere at lytte til er det en god ide at have alfanumeriske navne
Når du bruger 123456 mm betyder det at rækkefølgen vil bliver 1,10,11,12,2,3 21 mm
Det er altså lidt fustrerende at høre på når det bliver rækkefølgen
kald dem
001
002
003
osv
så bliver rækkefølgen rigtigt op til 999
Fra ham der glæder sig til kommende afsnit
__________________________MVJH
Claus
Claus Christensen