Holger skabt under optøjer i Bolivia

I begyndelsen af 2005 var det sydamerikanske land Bolivia kastet ud i revolutionslignende tilstande, hvor vrede fattige havde besluttet sig for at smide deres mellemklasse-præsident på porten. Det gjorde de ved at lukke landet ned ved at stille sig demonstrativt (med store kampesten) på tværs af alle landeveje. Der er i Bolivia ikke mange veje, så fem sten og en flok vrede indianerkvinder midt på en vej kan lukke en hel region ned.

I den periode boede forfatteren til Holger i den sydbolivianske bjergby Potosi (4,5 km. højde). Han opholdt sig nærmest døgnet rundt i køkkenet i et iskoldt hus kun opvarmet af en lille gasovn. Uden for larmede befolkningen, busser var parkeret på tværs af gaderne, taxier ligeså, og forsyningerne af mad som kylling og kød var forsvundet fra markedet. Der var dog stadig telekommunikation.

Dagligt gik turen gennem barrikaderne til en netcafé tæt ved den uhyggeligt mennesketomme busstation og det slunkne marked. I et meget lille, uoplyst, isnende rum med 6 oldgamle computere mast sammen til et summende digitalt univers snøvlede man sig, siddende på vakkelvorne træskamler, via den vildt overbelastede telefonlinie ud på internet til omverdenen for at følge med i nyhederne i Bolivia og Danmark.

Midt i al den borgerdemokratiske galskab, der faktisk førte til at præsidenten måtte træde tilbage, dukkede et tema op i højre spalte af Berlingske Tidendes websider. Temaet handlede om kapitalfondes totalt uregulerede investeringer i Danmark.

Ved computeren i det kolde, mørke rum, omgivet af demonstrerende minearbejdere, der smed med dynamit i gaderne, opstod ideen til romanen Holger. Her var en indiansk befolkning i færd med at smide deres tunge, historiske åg, og ovre i Danmark var der kontroversielle finansielle trends, der kunne være en ultra-moderne version af den kolonialisme, der efter mere end 500 års kontrol med Bolivia lige nu mødte en massiv folkelig modstand.

I vore tider er det ikke militær styrke, der styrer den internationale udvikling. Det er finansverdenen og politiske alliancer. Optøjerne i Bolivia var i virkeligheden en moderne, folkelig græsrodsrevolution mod et neokolonialt herrefolk (mange af dem rige bolivianere). Den politiske diskussion i Bolivia, som defineret af folkemængderne – hvoraf mange er analfabeter – drejede sig netop om neo-kolonialisme og neo-konservativ økonomi.

Hvad nu hvis kapitalfondenes storindkøb af virksomheder i Danmark i virkeligheden var en ny version af kolonialismen? Lå der en plan bagved som skulle føre til koloniseringen af et industriland? Således inspireret til research blev idéen til romanen skabt, og dermed opstod spørgsmålet. Hvad ville der i givet fald ske i hypermoderne, digitale Danmark? Og hvem ville være den mest sandsynlige til at afsløre og bekæmpe denne trend? Gæt en gang :-)
__________________________