En velskreven og spændende debutroman: Lektørudtalelse fra DBC

Anvendelse/målgruppe/niveau
En roman for alle, der interesserer sig for dansk politik og økonomi, der samtiidg vil få en let overskuelig indførsel i makanismerne i den internationale kapitalisme
Beskrivelse
Den debuterende romanforfatter har et langt CV med både videnskabelig og journalistisk baggrund i bl.a. international politik og erhvervsforhold og arbejder nu med web 2.0-teknologier. Alle ingredienserne blandes sammen i denne spændende og velskrevne bog om en amerikansk kapitalfond, der satser på at overtage Danmark. En gruppe mennesker med kronprinsen i spidsen starter en folkebevægelse imod opkøbet og midt i sidder den liberalistiske statsminister og ved hverken ud eller ind. Det lykkes meget flot for forfatteren at sandsynliggøre sin historie og give en skræmmende indsigt i landets sårbarhed overfor den internationale kapitalisme.
Sammenligning
Der er ikke umiddelbart noget sammenligneligt dansk forfatterskab, men især i USA skrives der økonomiske thrillers, bl.a. af John Grisham.
Konklusion
En velskreven og spændende debutroman, der rammer ned i samfundsdebatten med en overraskende vinkel.
Lektør: Per Månson

__________________________