Hvorfor virker personerne genkendelige?

Det er en interessant diskussion for nogen at finde ud af, hvem forbillederne for de forskellige personer i Holger er. Sandheden er, at der med undtagelse af Kronprinsen, faktisk ikke er enkeltstående personer som forbillede. Men det er med stor glæde, at jeg ser, at folk oplever dem sådan (det var nemlig meningen). I sin anmeldelse af Holger på Rundtombogen.dk skriver Lisbeth Høier Harpsøe, ejer af mediet, bl.a. følgende:

En kilde til irritation er også, at der er brugt fiktive navne på danske politikere, erhvervsmænd og personer fra Kongehuset, selvom det tydeligt fremgår hvem forfatteren havde i tankerne da han skrev bogen. Vi møder således statsminister Jørgen Carlsen som ”overhovedet ikke havde været usikker på at få støtte fra det midtsøgende Højreparti, der som sædvanligvis var skide irriterende”, ligesom vi møder speciallæge Tomas Tomason ”hvis etablissement for plastisk brystkirurgi blev lukket af Sundhedsstyrelsen”, ”den afsatte og forstødte fynske sprutborgmester og MF’er Balder Børgesen”, Kronprinsesse Maria Magdalena og mange lignende karakterer.

Havde man valgt at bruge karakterernes rigtige navne, eller i det mindste opfundet helt nye karakterer som ikke kunne sammenlignes med virkelighedens politikere og des lignende, og havde man samtidig fjernet samtlige sexscener og omdannet blondinen med de røde stiletter til en seriøs erhvervskvinde uden konstant at fremstille hende i et sexet lys, så havde Holger været et brag af en bog fuld af udspekulerede politiske taktikker, spændende teorier omkring dansk erhvervspolitik og interessante spørgsmålstegn omkring hvor mange politikere der egentlig er til salg i Danmark.

Holger er skrevet som Scenariefiktion – noget som jeg forsøger at beskrive i en af mine blogs danlarsen.net samtidig med offentliggørelsen af romanen. Tillad mig et citat:

Mit mål var at skabe et 100 procent realistisk scenarium befolket af personer, der foretager sig ting, som er mulige og sandsynlige. De forskellige personer i historien bliver troværdige, fordi deres skabeloner lever i det omgivende samfund, men uden at de på nogen måde må kunne identificeres med rigtige, levende mennesker. Målet er at undgå læserfantasier om, at Holger er en nøgleroman, men alligevel gøre dem genkendelige som roller.

Når kronprinsen (og dronningen) er mere genkendelige skyldes det, at der ikke er så mange troværdige forbilleder for deres type. Kronprinsens situation er blevet forvandsket gennem beskrivelsen af hans familieforhold og ved at tildele rollen en adfærd, som på ingen måde matcher den offentligt kendte virkelighed. Dermed er det jo ikke den levende prins, som bogen handler om.

Noget andet er statsminister Jørgen Carlsen, hvor jeg låner noget fra vor nuværende statsministers baggrund, fordi det er kendt og særdeles velegnet til politisk og personlig konflikt. Men hverken fysisk, historisk eller adfærdsmæssigt har jeg interesse i at kopiere Anders Fogh Rasmussen. Det ville simpelthen ødelægge fiktionens magiske kvalitet. I statsministerens politiske bagland i romanen findes personer uden klare personforbilleder selv om enkelte offentlige handlinger bruges som inspiration.

Alle informationer om internet og kapital- og hedgefonde er 100 procent korrekte, men ingen danske erhvervsfolk er direkte portrætteret – omend enkelte kendte begivenheder og handler gengives. Til gengæld er visse førende erhvervsfolks (offentligt udtalte) holdninger gengivet. Derfor virker det hele troværdigt … fordi jeg har skabt et virkeligt scenarie.

Tro mig, der har været mange forsøg på at sætte navn på spinkirurgen og den delvist udbrændte socialistiske politiker, men den går altså ikke. Flere journalister har forsøgt at sætte rigtige navne på VL 0,0 gruppen, men det blev vist for følsomt for de etablerede medier. Fra mig modtager de ingen hjælp, fordi det her er fiktion. De fleste af personerne – også her – har veldefinerede funktioner i historien.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at Rundtombogens anmelder lader sig irritere så meget, at Holger ikke tildeles entydigt at være “et brag af en bog fuld af udspekulerede politiske taktikker, spændende teorier omkring dansk erhvervspolitik og interessante spørgsmålstegn omkring hvor mange politikere der egentlig er til salg i Danmark”. Alligevel må jeg som forfatter sige: mission accomplished :-)
__________________________