Kærlig kritik fra Arne i Horsens 1

18.5.2009

Jeg ved ikke, om aktionen på rådhustårnet i Århus er en hilsen til Svend Aage Madsen, men hvis du ikke har læst “Tugt og utugt i mellemtiden”, så har du en oplevelse til gode. Det er lidt af et mesterværk, og på visse måder er den i familie med Holger og Viljen, når det gælder den skæve udgave af vores velkendte virkelighed. Hos Madsen er den bare meget skævere og med fokus på det etiske frem for det politiske.

Laura Bøge lyder også som et navn fra den bog.

En anden fætter, som også er din bror i ånden, er Stefano Benni, hvis vanvittige og fantastiske (og desværre også noget trættende) “Ånder” ligner en LSD udgave af dit projekt. Zoldanella Zaurus lyder fuldstændig som et navn fra den bog.

Har du læst Madsen og Benni?

Der hvor du står stærkt, er i det meget realistiske og gennemresearchede setup. Man tror på det, selv når det er vildt, og man får en fornemmelse af at være rystende tæt på den kyniske drivkraft og de gustne overlæg.

Din journalistiske tilgang skaber imidlertid visse problemer, i hvert fald for mig. Det største er:

Du glemmer nogle gange, at din læser er en romanlæser og ikke en avislæser (eller radiolytter). Dvs. at du ikke stoler på læserens hukommelse – du har simpelthen ikke tillid til, at læseren har læst din tekst med fuld koncentration. Det resulterer i en række små gentagelser, steder hvor du lige for en sikkerheds skyld repeterer en stump af personens historie, for det tilfælde at jeg har glemt det. Det har jeg ikke, og det virker mere og mere forstyrrende for hver gang du gør det.

Jeg tilgiver dig på vej gennem Holger, fordi jeg er så godt underholdt, men desværre går det helt galt i Viljen. Der er virkelig mange repetitioner og gentagelser.

Et ud af utallige eksempler er Fuergo Digitalis. Den er blevet nævnt i Holger side 155, 290, 294 og Viljen side 83, så vi kender den bevægelse. Alligevel, da den bliver nævnt på side 196 i Viljen, beskriver du endnu engang hvad det er. Som om der er kommet nye læsere til, eller de gamle er glemsomme.

Du kan måske forsvare det med, at der er gået et par år siden Holger blev udgivet, og folk må have historien genopfrisket. Men for mig, og fremtidige læsere, ligger begge bind på natbordet fra starten, og så bliver det møjirriterende.

Efter min mening, skulle du have tacklet problemet på en helt anden måde. Du skulle have indledt “Viljen til magten” med en samling notater, som man kan læse eller springe over.
En avisartikel der opsummerer det væsentligste af handlingen i Holger. Et hemmeligt notat fra PET, som beskriver de suspekte oplysninger om f.eks. kronprinsessen. Et par sider af Monster Mårtensens dagbog osv.

Så kan man danne sig et hurtigt overblik, og behøver ikke løbende henvisninger bogen igennem. Det kunne, med dit talent, oven i købet gøres så underholdende og veldrejet, at selv en læser, der lige er færdig med Holger, har lyst til at læse det.

Du har jo en fantastisk sans for at ramme tonen hele vejen igennem. Det er skidehamrende uhyggeligt præcist, hvad enten du udtaler dig som politiker eller Østjyllands radio.

Nå, det var din største fejl, efter min mening, og jeg kunne godt stoppe her, men der er en del småting som jeg også har lyst til at tage fat på, fordi jeg tror at du kan bruge det og i øvrigt komme langt med dit forfatterskab, og fordi der er brug for den type samfundskritik som du leverer underholdende. Fortsættelse følger.
__________________________