Kærlig kritik fra Arne i Horsens 3
Ellers er persongalleriet perfekt, langt hen ad vejen. Lynk er præcis, kronprinsen herlig og Quortrup, som er en af mine aversioner, kommer jeg til at holde af (selv om han stadig ser ud som Quortrup inde i mit hovede). Næste gang jeg ser ham på skærmen, skal jeg tage mig alvorligt sammen for at hade ham igen.
“Viljen til magten” har et langt svagere projekt på banen end “Holger”, og jeg bliver lige træt af resuméerne og de mange mange valgtekniske finurligheder, som sikkert afslører mange problemer ved systemet (eller interessante huller i det), men som ikke er nær så underholdende som kapitalfondene.
Heldigvis sker der noget til sidst. Med den sidste 1/3 redder du æren og er igen på Holger-niveau. Efter min mening kunne den første halvdel af “V” smides væk, og så kunne den sidste halvdel syes sammen med “H”.
Alt i alt har det været en virkelig god oplevelse for mig. Ellers havde jeg ikke orket dette skrivearbejde.
Jeg håber, at du også har fået noget ud af dele af min lange smøre her.
Når jeg engang får tid, vil jeg studere Poertodansk nærmere. Den ser spøjs ud, og der er i øvrigt en ting jeg har glemt:
Jeg holder meget af håbet i dine bøger, fornemmelsen af, at vi kan udrette ting i fællesskab, på tværs af landegrænser.
Godt gået.
Arne
__________________________
- log ind eller meld dig til hirden for at skrive kommentarer






Finurlighederne
Jeg opdagede først sent i planlægningen af Viljen til magten, at der var så finurlige huller i lovgivningen, at denne historie blev mulig. Da jeg ikke ønsker at skære hjørner og fuppe læserne med fejlagtige oplysninger om valgsystemet, var der jo ingen anden vej end at følge de snøklede stier en magtkamp på samfundets højeste plan ville tage. Springer jeg detaljer over, eller undlader jeg at godtgøre, at reglerne faktisk ER sådan, mister jeg min troværdighed. Det er nok den pris, som jeg må betale for at være “realistisk” og gennemdokumenteret.
Jeg har fået en lignende kommentar fra en mangeårig forelæser i statsret på Københavns Universitet. Han har dog ikke påpeget en eneste fejl eller misfortolkning af Grundloven og systemet. For at skrive historien har jeg søgt juridisk baggrundsviden og sågar studeret noterne til Grundlovene gående tilbage i tiden. Fantasifuldt måske, men sådan sker “lovlige” statskup altså.
Hvis nogen er i tvivl, kan de blot følge med i nyhederne om statskuppet, der udvikler sig i Honduras i disse uger. Det kup er lavet på præcis samme måde ved hjælp at juridiske spidsfindigheder i en magtkamp, manipulationer med vælgere og politikere, indgriben fra forsvarets side for at “beskytte demokratiet” og nu udryddelse af politiske modstandere og journalister.
Det er i Honduras, Danmark, Iran, USA og mange andre steder, at jeg finder inspiration. Virkeligheden overgår meget ofte fiktionen. Tak for dine gode kommentarer.