Scene 6

Preben Lynk sad stille på Café Bjørk ved Rådhuspladsen og grublede grundigt over sig selv.

Dagen i dag burde fejres, men han havde glemt at planlægge festen. Ikke fordi han havde nogen at fejre sammen med, men et dunkelt sted i hans indre var der en stemme, som hviskede, at det nok burde være med en kvinde. Måske den søde sundhedsplejerske fra Skive. Måske.

Den slidte mand sad tænksomt og drejede på sin vielsesring. Resolut tog han den af for første gang i utalte år. Så rejste han sig og skridtede ud ad døren.

Nu skulle festen starte og det på det helt rigtige sted. Ti minutter senere smuttede han ind ad døren til restaurant Bankeråt i Nansensgade. Den tidligere finansmand elskede stedet for dets udsøgte navn. Publikum var lidt vel ungt og dynamisk efter hans smag, men på den anden side var det jo dagen, hvor hans liv startede igen.

Sådan var planen, og han havde sat processen i gang.

I dag var nøgledag. Preben Lynk havde hentet nøglen til sin lækre og lidt dyre københavnske kvistlejlighed, for første gang i sit liv havde han købt en mountainbike med verdens fedeste kabellås med nøgle, og nøglen til kælderen i Nordsjælland havde han droppet i en kuvert og sendt hjem til Camilla.

Og så havde han været i banken for at leje en endnu større boks til en ny stak dollarsedler.

Mens Preben Lynk nippede til en flaske iskold egoistchampagne, bemærkede han, at flere af gæsterne i Bankeråt bar kongeblå Holger t-shirts. De snakkede hektisk om et eller andet, men han prøvede ikke at lytte efter. Han var ikke nysgerrig, for i dag brød han ud i friheden.

Mens han sad ensom på Bankeråt og nød sin tørre champagne, var Danmark mildest talt i oprør, og han havde haft mere end én finger med i spillet. Nærmere en stor del af armen, men han følte ikke nogen skyld.