Scene 154

Efter den første hektiske uges dækning af Borgerdemokraterne faldt interessen lidt i medierne, men ikke for sitet. Det blev som forventet en hektisk korsvej for mange forskellige og interessante kandidater, kommentatorer, holdninger og meninger. Et felt af særligt aktive og kloge blogger-kandidater udskilte sig. En af dem var Peter Sørensen.

De besøgende, hvis antal var 300.000 forskellige brugere og 100.000 gengangere, så ud til at tænde på borgerdemokrati. Folk nød at deltage. Blogbyblog havde oprettet en politisk wiki, hvor alle mulige mennesker begyndte at indskrive baggrund om dansk politik og de mange emner. BorgerWiki.dk blev således stedet, hvor man kunne hente fakta, og borgerdemokraterne.dk stedet, hvor ting blev debatteret.

Folk savnede dog Holger som debattør og kandidat, og der blev af entusiaster startet en “Holger som kandidat” bevægelse. Den formede sig som en kopi af den legendariske romerske senator Marcus Catos langvarige kampagne mod den Nordafrikanske handelsby Carthago. Cato sluttede alle sine taler i Senatet med at sige “For øvrigt mener jeg, at Carthago bør ødelægges!”.

På borgerdemokraterne.dk skrev folk efter deres forskellige indlæg:

Det varmede Holgers sjæl, at så mange reagerede positivt på hans kampagne, og at de var gået i gang med at formulere en ny, mere demokratisk politisk holdning for landet. Aktiviteten viste, at kampagnen ikke bare var en døgnflue i valgkampen, men meningsmålingerne viste samtidig, at Liberalt Folkeparti ville få fremgang ved valget. Opinionstallene viste også, at Holger som person kunne få mange stemmer, men at borgerdemokraterne ikke var slået igennem i det politiske billede.

Blogbyblog-folkene beskrev klart på hjemmesiden, hvordan man bliver et politisk parti i Danmark. På trods af lovgivning om digitale signaturer alle vegne i samfundet, som skulle garantere borgernes hurtige og sikre kommunikation med myndighederne, havde de politiske partier i Folketinget med vilje gjort det meget vanskeligt at registrere et politiske parti som opstillingsberettiget. Digital signatur kunne ikke accepteres.

Navnet Borgerdemokraterne var sikret, og indenrigsministeriet havde udfærdiget en særlig vælgererklæring, som skulle bruges af borgere for at blive stillere for det nye parti. Reglerne var, at folk først skulle udfylde erklæringen og underskrive, derefter sende den til Folkeregistret til godkendelse. Myndigheden returnerer den derefter til borgeren, som selv skal sende den til partiet, der til sidst skal aflevere ca. 20.000 gyldige stillere på én gang.

Der er flere forhindringer på vejen. Hvis en borger tidligere i sit liv har været stiller, så kasseres dokumentet; hvis underskriften er utydelig, bliver det kasseret; hvis folk udfylder med andet end deres fulde navn (mellemnavn forkortet f.eks.) kasseres dokumentet osv. Meget kan gå galt, og det anses for mest sikkert, hvis et parti påregner, at halvdelen af deres stillere kasseres af en eller anden grund. Og så er der deadlines: det hele skal afleveres i indenrigsministeriet klokken 12:00 senest femten dage før valget.

Da borgerdemokraterne var blevet kendt og aktive online efter de første få dage, trykkede ZoZa på knappen og begyndte et veritabelt bombardement af Holgers hird med e-mails, der opfordrede dem til at blive stillere, også hvis de ikke ville være medlemmer af partiet. “For min og demokratiets skyld”, skrev den mystiske helt.

Holger brugte anledning til at foranstalte en demonstration af sin folkelige appel. Han opfordrede folk til personligt at møde op på Folkeregistrene og få tingene ordnet, mens de ventede, selv om køerne forhåbentlig blev meget lange. I køerne kunne de så diskutere politik, nikke venligt til hinanden og give hånd.

Holger gjorde opmærksom på, at folk uden negative konsekvenser kunne ordne registreringen i arbejdstiden. Folkeregistrene er jo lukket uden for almindelig arbejdstid. I øvrigt var det at melde sig som stiller en slags borgerligt ombud.

Som sædvanligt fik medierne sig et megatrip, for det blev en folkefest, hvor tusinder og atter tusinder danskere scorede sig en Holger-fridag på systemets regning. Det blev en demonstration mod, at de gamle partier spændte ben for digital signaturer i den demokratiske proces. Det blev en støtteerklæring af format til Holger og borgerdemokraterne.

I de kommende dage væltede breve med godkendte registreringer ind i partiets postboks. Der kom så mange, at partiet formentlig slog den tidligere to-ugers Danmarksrekord for etablering af nye partier. Men Borgerdemokraterne afleverede ikke vælgererklæringerne i ministeriet. De ventede.