Scene 155
Kronprinseparret passede deres daglige arbejde uvidende om, hvor tæt to efterretningstjenester var i hælene på deres private aktiviteter. Tingene bevægede sig derude, men lige nu havde de ingen presserende opgaver, hvilket passede dem svært dårligt. Sandet var ved at løbe ud af Holgers timeglas.
Kronprinsens hofchef, grev Salsach, kontaktede sin chef for at få en kommentar til et andragende. Der stod blandt andet:
Det ville glæde CK Aps og undertegnede, hvis Deres Kongelige Højhed og kronprinsesse Maria kunne afse tid til at diskutere en mulig offentliggørelse af kronprinsens og CKs fælles projekt for styrkelse af Kongerigets internationale omdømme.
De erindrer, at den siddende regering har afsat 100 millioner kroner til branding af Danmark, men at kampagnens indhold forbliver udefineret, ligesom beløbet pga. Folketingsvalget ikke er sat i arbejde.
Et planlagt TV-program vil vise, at kongehuset, ikke mindst kronprinseparret, tager deres deltagelse i den kommende kampagne yderst seriøst og allerede forbereder sig aktivt på måder at skabe et moderne og ungt familieimage for kongeriget.
Jeg forestiller mig en TV-optagelser fra projektkontoret i Amaliegade og måske Fredensborg, hvor De og statsministeren spiser en let grill-frokost i haven for at vise, hvor stor bevågenhed Danmarks image har.
“Ja, og det er underskrevet af en Ole Bang, som er CKs rådgiver i mediespørgsmål, så vidt jeg forstår.”
“Det lyder da interessant”, svarede kronprinsen foruroliget. “CK Aps har været meget gavmild mod fonden, og jeg er bekendt med hr. Ole Bang. Han kommer med mellemrum i Amaliegade. Giv mig lige hans mobilnummer.”
Kronprinsen så på sin hustru og mumlede “BIIIIG trouble”. Hun lyttede koncentreret, da han tastede Ole Bangs nummer.
“Goddag hr. Bang, Hoffet har modtaget Deres andragende, og min hustru og jeg synes tanken er interessant. Må jeg vende tilbage til Dem med et forslag til et tidspunkt, hvor vi kan snakke nærmere sammen. Rider De for øvrigt hest, for så kunne vi tage en tur sammen i parken i dag. Kan De komme forbi Fredensborg Slot i eftermiddag?”
“Jo tak som byder, hvis Deres Kongelige Højhed har en gammel, svajrygget, bovlam krikke, så passer vi nok sammen.”
“Nu skal De vist ikke undervurdere Dem selv, hr. Bang. Jeg får en venlig hoppe sadlet op til klokken 15:30, hvis det passer Dem. Hvilken slags sadel foretrækker De?”
“En med sikkerhedssele”, kom svaret.
