Scene 158
tjuBang havde gjort et nummer ud af at se programmet om Danmarks image sammen med Hannah Mårtensen. Det var ikke særligt formelt mellem dem, men de vidste begge, at de havde noget rart kørende, når arbejdet tillod det. Og hvis der var noget, de ikke gad diskutere, så var det arbejde. Men denne aften var noget andet, fordi han skulle være minister.
“Det var satans, tillykke”, udbrød hun spontant og gav ham et ordentligt klem. “Du er på med Jørgen Carlsen igen, hvad? Jeg troede, du ville skrive en bog om ham.”
“Yeps”, nikkede han. “Men nu skal vi først se, hvad valget byder på.”
“Arbejder du allerede for ham nu, altså med valgkampen”, spurgte hun undersøgende.
“Nej, det ville være et forkert budskab at sende til hans team og til vælgerne. Det er helt hans egen idé det der med ministerposten. Lad os nu se, hvordan det ender med det. Jeg venter med at sælge pelsen, til ræven sidder i fælden.”
“Og bogen?”
“Den hviler for tiden”, smilede han og regnede med, at hun forstod, at den på en eller anden måde kunne være en faktor bag nyheden om ministerposten. Det gjorde hun udmærket.
De snakkede sjældent politik, selv om han selvfølgelig vidste, at hun havde en fortid som Preben Lynks sekretær i Folketinget. Socialisterne havde ofte været mildt sagt forargede over de metoder, som statsministeren brugte med tjuBang som sin spindoktor. Parret fandt biografture og hinandens selskab en større fornøjelse end politik.
Ved morgenmødet den næste dag spurgte hun gruppen, om de havde set, at Ole Bang skulle være informationsminister i en kommende Liberal regering. Rasmus Pottemager kneb øjnene tæt sammen og tænkte sit. Preben Lynk studsede og kom i tanke om sin taberbog, der lå forglemt til udgivelse hos Forlaget A/S.
“Måske var det bedre at få det manus trukket hjem”, tænkte han og spekulerede over, hvad der ville ske, hvis bogen kom ud lige nu. Den ville ødelægge Ole Bangs nye karriere som minister og dertil Peter Sørensens og Helge Skiels chancer for at blive valgt for Holgerpartiet Borgerdemokraterne.”
“Og hvad med mig selv? Hvad ville bogen betyde for mig selv? Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor”, tænkte han med sin sædvanlige tykke selvdistance. “Måske skal jeg fortsætte som politisk overløber, rådgiver for de reaktionære og skattesnydere. Er min fremtid mon med Valkyrien? Eller vil det være bedre at være mr. Burnout?”
