Scene 160

Få denne scene læst op: 

Borgerdemokraternes havde travlt med at hente vælgererklæringer på postkontoret og med at lægge de mange breve fra stillere i pæne bunker. Det var frivillige, organiseret af blogbyblog-folkene, der tog sig af de mange praktiske ting i et lånt kontor i Vestergade 8B, et kvistkontor ud mod byens baggårde.

En af Borgerdemokraternes frivillige sørgede hver aften for, at en hasp skjult bag mikroovnen var usikret på et vindue ud mod bagsiden af huset. Aften efter aften i den uge, hvor de mange breve blev hentet på postkontoret, ankom sent om natten over tagene en mørkklædt person, som balancerede langs tagrenden og svang sig ind ad vinduet og stak en del breve i sin rygsæk.

Med så mange frivillige, blandt dem en kvik ung reporter fra Formiddagsposten, var det svært at holde antallet hemmeligt. I løbet af den første uge nåede tallet op over 25.000. Det var nok til at få Borgerdemokraterne registreret, men da partiet endnu ikke var stiftet og manglede en formel ledelse, ventede alle, mens brugen af websiderne steg og steg.