Scene 162
Danmark var gået ind i en af de velkendte sommerperioder, som misantroperne kaldte “november hele året”. Det var gråt, regnfuldt, ustadigt, lumpent og lidt luskekoldt. Mange fik vinterkuller og flokkedes hos rejsearrangørerne for at sikre sig solbilletter i efterårsferien, vinterferien og gerne næste sommer oveni. Der var regnpanik i befolkningen, og mange drømte om at flytte til det varme Sydeuropa.
Preben Lynk svævede glad omkring, som var han nyforelsket i politik. Manden nød at være i front i en særpræget valgkamp, som var det hans første og ikke den sidste. Mariann Madsen bemærkede tilsyneladende ikke noget så trivielt som vejret. For hende var livet udelukkende kulminationen af projekt Dania, hvis eksistens hendes gruppe stadig ikke kendte til, og havde de kendt slutperspektivet, ville selv Teodor Severinsen nok være stået af.
Morgenmøderne hos Mariann Madsen blev stadig mere intensive, efterhånden som valgprocessen sled sig langsomt frem mod den 1. november. Der skulle tages stilling til finansiering, kandidaters adfærd og ikke mindst det strategiske spil for Liberal Klub og dens støtter. Helt privat holdt hun Norman Schluss orienteret om slagets gang dag for dag. Milliardæren var særdeles tilfreds og mente, at overtagelsen af Danmark var i god fremgang.
Preben Lynk havde ikke spurgt om forlov til at publicere sin bog om VL 0,0. Han mente, i modsætning til hende, at det var et privat initiativ. Formildet blev hun dog, da hun fandt ud af, at Morgenavisen ville køre et ret negativt portræt af Peter Sørensen, og at Formiddagsposten tog fat i Jørgen Carlsen via et kapitel om Ole Bang.
Gruppen nærmest jublede over udsigterne til, at det var Carlsens tur til at komme i vridemaskinen, og at den skøre idé om et informationsministerium nok var død og nu blev begravet. Formiddagsposten skrev:
Informationsminister afslører sin chef
Statsminister Jørgen Carlsen har planer om at udpege sin tidligere spindoktor Ole Bang som Danmarks første informationsminister efter næste valg. Samme Ole Bang afslører i et interview i en ny bog sin tidligere og kommende chefs brutale og manipulatoriske, for ikke at sige udemokratiske, metoder.
Der er ret mange ting, som Jørgen skylder danske vælgere en forklaring på, ikke mindst hvordan han vandt magtkampen i Liberalt Folkeparti. Ole Bang vedkender sig sin rolle som strateg bag sejren. Spindoktoren blev selv udrenset af statsministeren, fordi han fik for stor indflydelse og indsigt, hævder altså spindoktoren, som er berømt for sine usædvanligt veludviklede evner i det fag.
Ole Bang må anses for korkproppen over alle i dansk politik. Selvsamme statsminister har netop udpeget ham til sin nye informationsminister, en stilling, han nok kan kikke langt efter nu. Spindoktoren, som i Christiansborgs kroge respektfuldt kaldes kirurgen, havde ellers lagt sin længe ventede afslørende politiske biografi på hylden.
Statsministeren har også i henhold til TV2 taget initiativ til et brandingarbejde for nationen Danmark, hvor Ole Bang arbejder sammen med kronprinsen. Spinkirurgen mistede ellers sit arbejde som chefredaktør på Billednyt meget dramatisk efter en fotoskandale, der portrætterede en upåklædt ung dame og kronprinsen.
Efter den historie var Preben Lynk noget af en helt, og Rasmus Pottemager undrede sig højlydt ved mødet over, om ikke denne berømte spindoktor havde mødt sin overmand. Lynk undlod at dele detaljer med sine fæller og undrede sig i sit stille sind over, hvordan Ole Bang kunne hade Jørgen Carlsen så meget, at han ville skade sig selv for at afsløre ham.
Jørgen Carlsen blev ligeså forvirret, men fik travlt med at lirke kæmpekniven ud af sin ryg og forsvare sit gode navn og alfaderlige ry i befolkningen. Helt let var det ikke at give Ole Bang skylden, fordi hans personlige opstigning til partileder og statsminister var veldokumenteret. Bogens nye perspektiver gav anledning til en del negativ omtale, som han mindst af alt havde brug for lige nu.
