Scene 163

Statsministeren vidste, at han blev nødt til at gøre noget ved den farlige sikkerhedssituation med en terrormistænkt som kommende dronning af Danmark, og Holger voksende i meningsmålingerne, men Carlsen var kommet i vildrede. Stik mod sin sædvane, alle forskrifter og sund statsmandsfornuft fortalte han sin kone om situationen. Han havde brug for et råd fra sin hjemlige “folkets røst”.

“Jeg synes, du skal tage en snak med kronprinsen mand til mand. I må da kunne finde ud af det ved at tale sammen. Han vil sikkert ikke have sin kone myrdet, vel? Og de ser så søde ud sammen. Og lilleprinsen! Jeg mener, det er da meget at betale for at blive valgt, eller hvad han nu vil”, svarede hun og tilføjede: “Jørgen, du har gode instinkter, følg dem også i det her, så løser det sig nok.”

Men hans instinkter gav ham ingen løsning, så derfor arrangerede han et privat møde med kronprinsen, en time før denne skulle være foresiddende ved det regulære Statsråd, fordi dronningen på grund af sin galdesten var sygemeldt. Det var ikke den slags møder, han havde lyst til at have med Danmarks fungerende statsoverhoved. Sidste gang var det ikke gået godt, heller ikke for den uheldige skade.

“Deres Kongelige Højhed, lad mig komme lige til sagen, vi har ikke megen tid til at snakke sammen. Siger navnet Tupac Katari Dem noget?”

Kronprinsen rystede på hovedet og røbede ikke med en mine, hvad han tænkte, og ventede høfligt på mere.

“Ser De, i forbindelse med forskellige undersøgelser, hvor efterretningsvæsnet har forsøgt at etablere, om der foregår noget ulovligt i forbindelse med Holger-fænomenet, er man stødt på et anormalt mønster ved brug af internet stammende fra Deres residens. Nogen går ... øh kreativt ... uden om de etablerede sikkerhedssystemer, som er sat op for at beskytte Deres familie.

Da det er umuligt, at De som fungerende og kommende statsoverhoved kan være Holger, har det efterladt et behov for at finde ud af, hvad der foregår, af sikkerhedsgrunde, naturligvis. Undersøgelserne har konkluderet, at det usædvanlige mønster må være i forbindelse med Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Marias brug af internet.”

Prinsen rynkede brynene og koncentrerede sig endnu mere om statsministerens tydeligvis indstuderede ord.

“Undersøgelserne er gået noget længere, end efterretningstjenesten har for vane, og man har desværre, må jeg konstatere, opdaget et potentielt sikkerhedsproblem i Deres husholdning. Deres frue er eller måske har været tilknyttet en voldelig, venstreorienteret indianerbevægelse i Sydamerika, hvis leder er hendes far, Tupac Katari. Dette er fastslået via DNA-tests.

Da vi alle forstår, at De ikke kan være Holger, må myndighederne bekymre sig om andre sandsynlige årsager til disse gentagne mønstre af kommunikation med udlandet, forstår De nok, alene for at sikre Deres og Deres families sikkerhed. Vi kender ikke til indholdet af den omtalte kommunikation, men en udenlandsk efterretningstjeneste - jeg kan godt fortælle, at det er CIA - mener, at det kan være med Fuerzas Digitales, et globalt digitalt terrornetværk tilknyttet blandt andet Tupac Katari.

Mit ærinde her i dag er at orientere Dem om forhold, som formentlig ikke er Dem bekendt, og som vækker stor bekymring i visse kredse. Jeg mener, at det ville være meget klogt, hvis De tog en snak med Deres frue om at ophøre med sine mistænkelige aktiviteter, således at ingen ser grund til at bekymre sig yderligere og finde ubehagelige foranstaltninger nødvendige.”

“Statsminister, jeg er Dem meget taknemmelig, fordi De tager Dem tid til at orientere mig om forhold, som måske vedrører landets og min families sikkerhed. Jeg er bekendt med, at min frue blev bortadopteret som lille til sin nuværende far, der lever lykkeligt med hendes moder. Hvem der er hendes biologiske fader, bekymrer os ikke.

Min hustru har indtil for nylig været en ganske almindelig civil person i en anden kultur, og hun værdsætter de sidste sparsomme rester af sit privatliv. Disse undersøgelser, som træder langt ud over anstændighedens grænser, beviser, at der er gode grunde til, at vi beskytter vores privatliv. Hendes Kongelige Højhed har derfor på min opfordring ved internet brug anvendt helt almindelige sikkerhedssystemer, som enhver seriøs kommerciel virksomhed bruger. Og det vil hun vedblive med.

Der er megen virak omkring fænomenet Holger, som mig bekendt intet ulovligt har foretaget sig, og jeg mener, at det må have politiske grunde. Skulle efterretningstjenestens forkrampede forsøg på at blande sig i populær politik have den uheldige bivirkning, at kronprinsessen hvirvles ind i danske og internationale intriger på grund af sin biologiske fader, vil jeg personligt gå i rette med de ansvarlige.”

Kronprinsen så gennemborende på statsministeren, som ikke følte sig godt tilpas over samtalens udvikling.

“Dronningen har for vane at slutte sine Nytårstaler med et “Gud bevare Danmark”. Skulle der på grund af omtalte, uheldige fantasier, tilstøde min hustru noget ubehageligt, så lad mig slutte denne samtale med et “Gud nåde og trøste Danmarks statsminister”.”

Og dermed takkede han for samtalen, og lod landets statsminister vide, at audiensen var forbi. Ti minutter senere mødtes de i Statsrådet, og ingen af dem lod nogen ane, at de netop på diplomatisk maner havde udvekslet dødstrusler.