Scene 167
Nervøsiteten hos Teodor Severinsen og Liberal Klub over Holgers aggressive fremfærd nåede nye højder, da det meste af deres netværk var kortlagt ved hjælp af offentlige kilder. Mariann Madsen holdt hovedet koldt i deres selskab, men indrømmede sin utryghed ved situationen over for Norman Schluss. Meningsmålingerne var kaotiske, og ingen kunne forudsige noget som helst.
“Han er klog, ham der Holger”, kommenterede Norman Schluss. “Han får alle til at forholde sig til sit eventuelle kandidatur og saboterer samtidig hele den almindelige demokratiske proces. Dine politiske klienter må være ret irriterede.”
Da hun forklarede, at Holger havde udpeget NS Fund som fjenden over alle fjender, grinede han og sagde hånende:
“Hvordan skal sådan en sagnhelt kunne skade os her ovre i New York? I øvrigt foretager vi os ikke noget ulovligt her eller i Danmark. Det er endda lovligt i dit land, modsat USA, at købe politikere. I vores demokrati har vi regler for den slags”, grinede han højt. “NS Fund holder kursen. Vi er snart i havn.”
Rasmus Pottemager var begyndt at møde op til alle morgenmøderne, hvilket generede Preben Lynk, som helst så liberalisten gemt væk i baggrunden, men Lynk kunne ikke gøre noget. Snakken dvælede næsten hver dag ved vælgererklæringerne, som Borgerdemokraterne endnu ikke havde indleveret. Det irriterede ejeren af EPOC, at han ikke kunne få mere viden om opstillingerne i landets kredse, selv om et mønster tegnede sig i partiets åbenhed på internet.
“De får sgu nok masser af presse på den sidste dag, men hvad ville der egentlig ske, hvis Borgerdemokraterne kom for sent med listerne, bare et eneste lille minut, ville han fantasere. Hvad hvis elevatoren gik i stå, og de kom for sent? Så måtte indenrigsministeren sige, desværre Holger, kom igen om 4 år. Det står i loven. Og Teodor Severinsen bliver erhvervsminister nu og næste gang statsminister. Og vi lever lykkeligt til vores dages ende.”
