Scene 207

Få denne scene læst op: 

Kronprinsesse Maria Magdalena var glad for at komme udenfor, selv om det var iklædt en burka, men det var den eneste måde, hvorpå hun kunne færdes omkring i gaderne. Vennerne havde ladet naboerne i opgangen på Østerbro vide, at de fik gæster fra Afrika, og at fremmede helst ikke måtte tiltale den sky, somaliske kvinde på trappen.

Endnu en gang forlod hun lejligheden for at gå på netcafé og ordne sin kommunikation. Hun og ZoZa var parate til endnu en episk event, som ville blive skudt i gang dagen før valget for liste “H”, hvor hendes mand var formand in absentia. Maria nød det absurde i som eftersøgt boliviansk digital guerillaofficer og kronprinsesse i et fjernt rige mod nord at rende rundt blandt danskerne gemt sikkert bag burkaens kighul.

Prinsessen smuttede ind i en aftalt portåbning, hvor en varevogn holdt parkeret. Inde i gruppens rullende kontor smed hun forklædningen, og som ofte før fnisede alle tre lidt overstadigt over deres paradoksale situation. Det var dem til evig moro midt i alvoren, hvordan PET måtte være ved at gå i spåner over ikke at kunne finde dem midt i den betændte politiske situation.

Den store nyhed var selvfølgelig, at NS Fund havde kapituleret. Ole Bang morede sig over, at alle partierne pludselig var blevet Holger-parasitter.

“Vi har før vundet slag og troet, krigen var ovre”, sagde comandante uno. “Og så blev vi alligevel skuffede. Vi må føre dette frem til endelig sejr. Ellers svigter vi folket.”

“Det politiske liv er i total opløsning”, forklarede tjuBang. “Jeg tror faktisk, at vi med Borgerdemokraterne har skabt en forståelse for, at de traditionelle folkevalgte anser sig selv for hævet over folket. Tusinder bruger vores parti online, og debatten er seriøs og aktiv. Borgerdemokraterne har gode kandidater, og meningsmålingerne viser fremgang for liste “H”.

Det er synligt for enhver, at vores parti bliver afgørende for valget. Holger kan med sin pondus i samfundet blive statsminister for en flertalsregering.”

De tre tog en længere diskussion bag i vognen, som trillede ubemærket rundt i hovedstaden. Tiden var inde til at sende en video med kronprinsen ud til den danske befolkning, så de endelig kunne lære den sande Holger at kende. Det ville ske via et link fra Holgers blog på Borgerdemokraterne.dk til Google's videotjeneste YouTube, fordi den kunne holde til trykket af mange millioner besøgende.

Der ventede alle et historisk øjeblik.