Scene 22
Mange timer de første uger gik med gennemgang af strategier for det, som blev kaldt projekt “Dania” på nr. 26 Broadway i New York City. Norman og Mariann kastede sig ud i strategier - den ene mere fantasifuld end den anden. Sådan er kreativ udvikling også inden for finans, og de vidste begge, at det var nødvendigt at flippe ud med planerne for at finde de rigtige vinkler på projektet, hvis det overhovedet skulle op at flyve. Om aftenen bankede hun løs på sine computermodeller.
Mens de sled i det, ankom dagligt den ene rapport efter den anden fra Preben Lynk, som havde fået en manisk arbejdsperiode nede i sin kasemat. Han hamrede løs på alle opgaverne og nåede den første måned, næsten segnefærdig af udmattelse, at tjene mere, end han havde opnået året før. Selv om han var træt til marven, følte han sig ung, stærk og potent - en følelse, som han dunkelt erindrede fra sin fortid.
I et anfald af overmod besluttede han via e-mail at invitere sin kone, Camilla, ud på sin favorit-grillbar på et sæt kåde forårsruller med soyasovs. Planen var at overraske fruen med en check, der dækkede deres udeståender i huset og den tidligere fælles økonomi. Han ville meget gerne vise, at han var ovenpå igen. Men hun takkede køligt nej til middagen. I stedet kylede han en god flaske rødvin i sig, faldt om på sengen og sov i 20 timer.
Da han noget fortumlet vågnede og havde børstet de værste dæmoner af tænderne, tog han sine mails fra New York, og fandeme om ikke valkyrien, som Mariann efterhånden altid hed i hans livlige indre sprog, brokkede sig over hans tavshed.
Nu må kællingen for fanden tillade mig lidt fritid, tænkte han med en vedblivende bitter smag i munden efter forrige aftens afvisning.
Der var gået en halvanden måneds tid, og alle i Dania-projektet sled i det. Alle var såmænd bare Preben Lynk, Norman og ikke mindst Mariann og så folk fra NS Fund teamet og nogle konsulenter i London.
