Scene 44

Klokken var 21:30, da det bankede på døren til Ole Bangs kælderlejlighed. Han sad i undertrøje og så fodbold, som egentlig ikke interesserede ham en døjt. En øl stod halvdoven på sofabordet ved siden af lå en stak af dagens aviser. I hjørnet ved siden af sofaen var en mandshøj bunke med flere gamle aviser.

Bang så forsigtigt ud ad vinduet, men kunne ikke se nogen i kælderskakten.

“Hvem der”? spurgte han med myndig røst. Han gad ikke have en af nabolagets narkomaner eller hjemløse ved døren.

“Det er bare mig Ole-basse”, svarede en lys kvindestemme.

Han kendte ikke stemmen, men han var nysgerrig nok til at åbne for de kælne ord. Ligesom han fik låst op, blev døren skubbet hårdt op, og udenfor stod en kolos af en mand, som han med frygt genkendte. Det var dyret, som havde gennemtæsket ham dengang med billederne af kronprinsen og den top- og bundløse fotomodel.

13Petersen brasede ind og smækkede døren bag sig. Han viftede med en lille båndoptager, som lokkende gentog Ole-basse klippet. Ole Bang veg rædselsslagen tilbage mod den fjerneste væg, mens manden kom truende nærmere.

“Sæt dig, din lille lort”, brummede han uvenligt. “Er du alene?”

Ole Bang nikkede og troede, hans timeglas var løbet ud. Bare synet af den enorme rockertype med aggressive tatoveringer op ad nakke og arme var skræmmende. Hans hjerne var lammet af frygt, mens 13 hurtigt scannede den lille lejlighed.

“Du bor som en rotte”, sagde han hårdt, mens han gik hen til døren, åbnede den og hviskede noget.

En mindre mand iklædt træningsdragt med hætte gled ind ad døren, lukkede den efter sig og låste. Han stillede sig foran den ynkeligt sammenkrøbne Ole Bang og rakte hånden frem.

“Endelig mødes vi. Jeg skylder dig en oprigtig tak”, sagde kronprinsen og slog hætten bagover.

“Hvad fanden”! udbrød journalisten og rejste sig hurtigt og lettet.

Kronprinsen greb hans hånd, gav ham et varmt og langt knus, vendte sig mod 13Petersen og holdt den fortumlede Ole Bang om skulderen, mens han henvendt til vennen sagde:

“Du skylder denne mand en undskyldning for en gang tæsk.”

“Det er sgu da svinet, som satte de der fotos af dig med tøsen på forsiden af Billednyt, ikke? Han har fortjent flere prygl, har han!”

“Petersen, han er go' nok. Sig nu undskyld.”

“Gu' vil jeg ej! Hvad fanden foregår der her”, udbrød han tvært.

Kronprinsen skyndte sig at forklare, at ganske rigtigt havde Ole tjuBang sat ham og kvinden på forsiden af Billednyt. Den efterfølgende ballade var gigantisk og havde næsten kostet ham forlovelsen med Maria. Dronningen havde ikke talt med ham en måned. Værre var de billeder, som Bang ikke satte i bladet. Billednyt købte for et kæmpe beløb nogle nærmest pornografiske billeder af de to sammen, men satte dem ikke i bladet.

“De fotos ville have forfulgt mig på livstid og ødelagt forholdet til Maria”, forklarede han. “Det var afpresning. Modellen og hendes fotograf prøvede at tvinge mig ind i et ægteskab, så hun kunne blive dronning. Billederne på forsiden var ude på andre mediers redaktioner, så de kunne ikke holdes tilbage. Bang her sendte mig et tip, og jeg tog selv affære over for de to.”

“Overlevede de”? spurgte 13 med en vis naturlig selvfølgelighed.

“Lad os bare sige, at jeg i dag besidder nogle meget personlige billeder af damen, som ikke vil gøre hendes karriere godt eller gavne forholdet til nogen mand i fremtiden. Efter foto-sessionen gik fotografens meget dyre kamera og alt udstyr i fotostudiet desværre i stykker, og hans udløserfinger kom vist i gibs.”

“Kom her”, sagde Petersen til Ole Bang, mens han gik nærmere og åbnede bjørnefavnen.

Ikke uden frygt trådte tjuBang tre skridt frem og lod sig passivt som et slattent tøjdyr mase ved kæmpens bryst.

“Undskyld. Og det mistede du dit job på! Du er fandeme et mandfolk. Hvis du nogensinde får brug for at kvæste nogen for en god sag, så sig bare til. Jeg kan være ret voldsom, når det er påkrævet.”

“Petersen her studerer jura, kan du nok forstå”, indskød prinsen. “Helt ærligt.” Alle tre mænd lo hjerteligt.

Ole Bang hentede sine sidste to lunkne Maribo øl og lod dem stille gå omkring. Rene glas havde han ikke.

“Hvorfor er du kommet”? spurgte han prinsen.

“Jeg har brug for dig, og du har brug for mig.”