Scene 49
Landsmødet i Liberalt Folkeparti havde givet de ivrige liberalister så megen medvind og selvtillid, at de hurtigt samledes for at diskutere næste udspil i debatten. Teodor Severinsen indkaldte kernegruppen til møde i det højreorienterede researchcenter EPOC (Europæisk Public Opinion Center), som var en uregerlig lillebror til den ligeledes liberalistiske tænketank EPOS.
EPOC var et seriøst center finansieret af private, som ønskede at fremme liberale perspektiver i Danmark. Centret koordinerede, ved siden af sine meningsmålinger for EPOS, i virkeligheden liberalisternes praktiske politiske aktiviteter og initiativer i Danmark. Det var ikke almindeligt kendt, at centret også havde en aktivistrolle.
At EPOS stod bag de fleste visioner i nyliberale kredse og berørte regeringens tankesæt, var åbenlyst. De havde netop udgivet et skrift med titlen “De kan selv”, om danskerne og deres forhold til velfærd. Ansvaret var fordelt, således at EPOS ikke kunne stilles til ansvar for EPOC’s handlinger. Officielt var de adskilte med selvstændige bestyrelser, regnskaber mm.
Den liberalistiske partigruppe fik et kort foredrag om EPOC’s nye undersøgelse, der viste, at danskerne hellere ville betale mindre i skat end have flere offentlige ydelser, stik modsat den gængse opfattelse. Undersøgelsen viste også, at flertallet af danskerne gerne så u-landshjælp afskaffet.
“Velfærdsdebatten er afsporet og manipuleret”, sagde centerdirektør Rasmus Pottemager. “Regeringen prioriterer sin finanspolitik på et falsk grundlag, som stammer fra fordrejede meningsmålinger, og vi kan bevise det. Vores undersøgelse dokumenterer, at et stort flertal af danskerne ønsker flere ressourcer til familierne.”
De vidste alle, at den slags research havde vidtrækkende implikationer for dansk politik, hvis nogen formåede at bringe emnerne ind i Folketingets beslutningsproces om velfærds- og skattepolitik. Men før beslutningsprocessen lå debatten. Det var derfor gruppen samledes ofte for at koordinere medlemmernes individuelle aktiviteter. Alene kunne ingen af dem sikre et holdningsskift i befolkningen.
“Liberalisterne klarede sig særdeles godt ved Liberalt Folkepartis landsmøde, bedre end nogen kunne drømme om. Vores synspunkter om skat og velfærd kom ud i alle medier, og Jørgen Carlsen står svækket tilbage. Jeg tror, vi kan vente modstand fra den side meget snart”, forudså Rasmus Pottemager.
Gruppen var enig om, at de tre ultraliberalistiske medlemmer af de liberales folketingsgruppe ville mærke reaktionerne på deres kroppe. Alle var enige om at samle kræfterne omkring de tre og forsøge at forsvare dem så meget som muligt med gode og sunde argumenter.
