Scene 52
Statskup?
“Hør lige her. Det ene firma efter det andet bliver opkøbt, afnoteret på Fondsbørsen, belånt til skyerne og tømt for sine indre værdier. Alene de sidste 5 år er over 30 danske firmaer afnoteret efter opkøb for milliarder af kroner. Antallet er konstant stigende. Danmark er et frit og åbent land. De sidste 15 år er der opkøbt mindst 90 selskaber for små 300 milliarder kroner, svarende til en fjerdedel af markedsværdien af samtlige danske aktier”, sagde prinsen energisk.
“Firmakøb er ikke nyt, men der er ved at ske noget væmmeligt derude”, tror jeg. “Da 5 amerikanske kapitalfonde i 2005 købte Telefonselskabet, var det kapitalfondenes næststørste firmahandel nogensinde globalt. Amerikanerne kom med næsten 100 milliarder kroner. Og hvad skete kort efter? Det skal jeg sige dig. Et par måneder efter forsvandt de første 45 milliarder ud af firmaet.”
“Og ved du, hvad det betyder?”
Prinsen forventede ikke et svar og fortsatte:
“De købte firmaer bliver pantsat, udhulet, udmarvet af gæld, og så slipper de for at betale skat. Nationen Danmark mister milliarder i indtægter på det her cirkus. Aktionærer tjener ekstra penge, og direktører og bestyrelsesformænd forer deres private lommer med fede millionbeløb. Og ved du hvad? De der kapitalfonde er ikke underlagt dansk lov. De kan gøre, hvad fanden der passer dem. Hele banden bor i skattely.”
“Og vi inviterer direkte til det her”, udbrød prinsen tydeligt forarget. “Siden 1998 har vi holdt et gigantisk skattehul åbent for en invasion af kapitalfonde. Da regeringen dengang besluttede, at firmaer ikke måtte have “tynd kapitalisering”, altså de måtte ikke låne over en vis del af deres balance, undlod man bevidst at lade reglen gælde for kapitalfonde. Ingen aner, hvor mange har udnyttet hullet.”
“Det her er politisk dynamit”, sagde Ole Bang. “Er det ikke lidt uden for dit pastorat? For ikke at sige meget, meget, meget langt uden for.”
Prinsen ænsede ham ikke.
“Og ved du, hvad erhvervsministeren siger til alt det her? Han siger, at vi lever i en fri verden, hvor det er helt i orden at tjene penge, siger typen. Han udtalte endda, at det da ville være ærgerligt, hvis vi bliver et land af datterselskaber, men han kunne ikke gøre noget ved det. Ærgerligt! Jeg kan ikke lide lugten af det her. Det stinker ad helvede til”, spruttede kronprinsen.
Ole Bang virrede med hovedet. Det her var for vildt. Her sad kronprinsen, som per Danmarks Grundlov skal være neutral og hævet over al politik, og kom med en udmelding om et truende statskup. Den slags tale kunne koste dronningen og kongehuset ubeskrivelige problemer. Journalistens respekt for prinsen steg adskillige grader, og han forsøgte samtidig hektisk at scanne efter tegn på royal sindssyge.
Men prinsen var godt forberedt. Han klaskede en fed plastikfolder på bordet.
“Læs det her grundigt, og lad mig vide, hvad du tænker”, bekendtgjorde han myndigt.
