Scene 61

Knap var Ole Bang kommet tilbage til sin kælderlejlighed, før telefonen ringede. TV2's alt vidende politiske redaktør ville lige høre, om det var rigtigt, hvad han hørte ude i byen.

“Hvad hører du?”

“Jeg hører, at du er ved at skrive en bog om dansk politik, er det rigtigt?”

“Nå, hører du det, fra hvem dog”? spurgte Ole Bang katteblidt.

“Høh høh, det kan jeg ikke rigtigt sige”, gnækkede redaktøren, mens han højlydt bakkede på sin stinkende pibe. “Men jeg hører det rundt omkring.”

“Du har gode ører.”

“Er det rigtigt eller ej?”

“Hvis du kan holde tæt med det, så overvejer jeg meget seriøst at skrive en bog, men beslutningen er ikke taget endnu. Du bliver en af de første, jeg gerne vil snakke med, hvis skibet sættes i søen.”

“Jeg tror, den kan blive interessant. Mon Jørgen også mener det?” Redaktøren nærmest fnisede i røret. “Held og lykke med det. Ring bare, hvis jeg kan hjælpe med noget”, sagde han og brød af.

TV2-redaktøren drejede sig veltilfreds i sin magelige kontorstol og sagde højt ud i redaktionsrummet:

“Spinkirurgen vil skrive en lille bog!”

Redaktionssekretæren, som havde været på Borgen siden TV2 startede i 1988, udbrød frydefuldt:

“Nu kommer hævnen. Alle mand, søg dækning!”

Praktikanten så noget forvirret fra den ene gamle, halvskaldede medierotte til den anden.

“Hvaffor' en hævn, og hvem er kirurgen?”

Redaktøren gad ikke svare den grønne journalistpraktikant, men bakkede eftertænksomt på sin pibe. Han greb sin mobil og trykkede et nummer.

“Nu skal du bare høre noget interessant”, sagde han til modtageren. “tjuBang er gået i gang med en bog. Huh. Huh. Det bliver interessant, ikke? Måske kommer den ud lige før næste valg. Huh. Huh.”

Ole Bang åbnede en flaske god spansk rødvin, skænkede op i et nypoleret krystalglas og skålede med sig selv.

“Nu er alle dørene vidt åbne, min prins. Hvad skal vi så bruge dem til?”