Scene 63
Mariann Madsen holdt en fridag hos sin far i Jylland for at danne sig en grundig mening. Næste fase af Dania skulle starte, og hun havde brug for at skabe et overblik for at lægge strategien. Dagen lang sad hun og stirrede på sin computer, men tog sig tid til at køre sin far om på den anden side af motorvejen, så han kunne besøge søen.
Området var så velholdt som nogensinde, for naboens søn Anders tog sig af tingene, og han var en dygtig landmand. Mens hun spadserede med faren under armen kredsede hendes tanker om kritisk masse for Dania. Havde hun nok volumen i erhvervsmarkedet til at kunne gå ind i den næste fase af projektet? Computermodellerne gav ingen svar.
Status viste, at NS Fund kontrollerede 26 danske firmaer helt og havde afgørende direkte eller indirekte indflydelse på 37 andre gennem bestyrelser og direktioner. Dertil kom 64 virksomheder, der var ejet af andre udenlandske kapitalfonde. Marianns analyse viste, at i hvert fald 6 kapitalfonde for tiden var i forhandlinger om nye overtagelser af danske firmaer, og hun forventede tre reintroduktioner på Fondsbørsen inden for kort tid.
Hun vidste, at hendes plan skulle sættes langsomt i gang, men den måtte aldrig miste sit momentum.
“Jeg har penge nok, P&G giver ingen problemer, jeg har de strategiske redskaber, jeg har støtte i NS Fund, jeg ejer Carsten Bjørnvig jr. og jeg har adgang til EPOS og EPOC.” Hun besvarede sine retoriske spørgsmål inde i hovedet.
“Men hvordan skaffer jeg den nødvendige politiske kapital”? spurgte hun sig selv og vidste, at hun måtte finde svaret hurtigt.
Måske havde eller snarere var Preben Lynk svaret, eller var han som gammel socialist snarere farlig for Dania?
