Scene 66
Kronprinsesse Maria var ikke et øjeblik i tvivl om, at de som par stod over for en prøvelse. Danmarks kommende konge var ved at kaste sin historie og sin royale fremtid bort for at skabe en slags revolution mod en påstået trussel fra internationale kapitalfonde.
Selv havde hun indstillet sig på at blive dronning i dette fjerne og kolde, lille land, at lære sproget og kulturen, at tolerere det sommetider sære liv som kongelig, men samtidig nyde sine privilegier og en næsegrus beundring og respekt fra befolkningen.
Kronprinsessen havde overtaget en stribe protektorater for foreninger og passede sit job med offentlige opgaver og fik sig fint betalt, syntes hun, med cirka tre millioner kroner. Maria havde tolereret ydmygelser som efterretningstjenestens endevenden af hendes privatliv og Hoffets snagen i hendes underliv for at konstatere, om hun kunne avle arvinger til tronen.
De allerstørste prøvelser havde været at blive en hattedame med moderigtigt tøj, for hun var overhovedet ikke den slags menneske, og så at lære den i Europa vidt forgrenede familie at kende. Mange af de mennesker var simpelt hen ikke hendes typer, men nu var det hele så småt på plads, og hun havde en dejlig mand, lilleprinsen og forhåbentlig snart en lillesøster.
Alle, ikke mindst pressen, syntes, at hun havde klaret tilvænningen til sin nye rolle overmåde godt. H.K.H. kronprinsesse Maria Magdalena af Danmark tænkte meget over paradokset i at være gift med en revolutionær prins, som nok alligevel aldrig blev konge.
