Scene 68
“Min prins”, spurgte hun på en af deres herlige spadsereture i parken med lilleprinsen i barnevognen, “synes du, at du kender mig godt?”
“Ja da”, svarede han overrasket. “Hver en detalje af dig.”
“Det var ikke det, jeg mente, vær nu alvorlig. Synes du, at du kender mig sådan rigtigt?”
“Selvfølgelig. Jeg har endda læst PET's rapport om dig og dit liv og familiens med. De er ret grundige, når det drejer sig om landets kommende dronning.”
“OK, hvad er mit navn?”
“Maria”, svarede han temmelig mystificeret.
“Hele mit navn ...”
“Maria Magdalena Rodriquez Tiempo, Bolivias smukkeste kvinde, som jeg har erobret og bortført til vikingernes land.”
“Forkert!”
Han så undrende på hende.
“Mit navn er Maria Magdalena Huanca Mamani. Hvad laver min far?”
“Han er professor ved universitetet i Cochabamba, Bolivia.”
“Forkert!”
“Jamen ...” Hun afbrød ham bestemt, inden han kunne sige mere.
“Hvor mange søskende har jeg?”
“To, Pablo og Esmeralda, som jeg kender udmærket.”
“Forkert! Jeg har 9 søskende. Hvad lavede jeg i Cartagena, da vi mødtes?”
“Du lavede hjemmesider til internet på et reklamebureau.”
“Forkert!”
Han var stoppet op midt på stien og stod med åben mund og gloede på hende.
“Det, jeg gerne vil sige, er, at jeres efterretningstjeneste ikke ved en skid om noget som helst, slet ikke mig og min familie. Godt det samme, for hvis de vidste noget, var jeg nok meget død allerede, og vi ville ikke have lilleprinsen”, sagde hun sødt og trillede videre med barnevognen.
