Scene 102

Få denne scene læst op: 

Godaften, her er Radioavisen mandag den 19. juni.


Over hele landet har der her til aften været næsten tumultagtige scener ved Fagforbundets 202 kontorer. Fagforeningen havde inviteret til debatmøder om fremmede opkøb af danske arbejdspladser, og debat fik de sandelig. Tilsyneladende mere, end de havde regnet med.

Store folkemængder samledes ved Fagforbundets kontorer landet over, så mange, at møder måtte flytte udendørs for at alle kunne følge med. Flere steder i København og Århus blev trafikken stoppet af ventende deltagere, og politiet måtte gribe ind. Tilstrømningen var så stor, at det fik karakter af ulovlige demonstrationer.

Politiet har endnu ikke en sikker beregning over, hvor mange der deltog i denne landsdækkende begivenhed. Foreløbige opgørelser peger imod godt over 100.000. Normalt ville man forvente gadebilledet domineret af Fagforbundets røde faner, men ikke i dag. Det var den mystiske Holger Danskes blå farver, der dominerede over hele landet.

At Holger var til stede, hersker der ingen tvivl om. Mange deltagere fortæller, at mens de var til mødet, sendte Holger dem en SMS med teksten “brug din telefon - H”. Mange brugte mobiltelefonen til at tilkalde venner og familie, atter andre brugte dem som støjvåben mod de overraskede og uforstående politifolk, som forgæves prøvede at kontrollere folkemængderne.

Fra politisk hold står man ikke så undrende som tidligere over for fænomenet Holger. To medlemmer af regeringen mener, at det må være Fagforbundet, der står bag kampagnen med frihedshelten Holger. Det er en helt igennem umoden og problematisk måde at skabe opmærksomhed på, mener de samstemmende. De vil dog ikke lægge navn til beskyldningerne.


Formanden for Fagforbundet og hans bestyrelse var ikke udelt glade for tingenes tilstand sent om aftenen den 19. juni. Debat-møderne havde været en kolossal folkelig succes og skabt stor opmærksomhed, men hvem havde egentlig kuppet hvem? De havde sat sig for at tilbageerobre mærkesagen om udenlandske investeringer fra Holger, men hvad havde de egentlig opnået? Fagforbundet blev beskyldt for at stå bag Holger, at være Holger.

“Min gode professor, fik vi så hugget mærkesagen fra Holger? Eller slugte han ikke bare vores sag, men også hele Fagforbundet? Holger står som vinder og har domineret medier og fotos, TV-nyhederne taler om Holger og ikke om os! Vi har styrket ham. Har han styrket os?”

Helge Skiel var lige så chokeret som Fagforbundets ledelse over debatdagens resultat. Overraskelsen over fremmødet og folks entusiasme delte alle. Nu sad han ligesom der og skulle komme med en politisk forklaring. Skiel måtte tænke højt.

“Holger og hans folk er kun efter et enkelt emne: investeringerne. Jeg tror, han både brugte os og støttede os. Vi gav ham jo flere ugers varsel. Det er overordentligt overraskende, at han kan samle så mange mennesker og telefonere til masser af dem direkte under mødet. Jeg kender ingen, som kan håndtere den slags uden at give sig til kende.

Vi har med en sofistikeret organisation at gøre, ingen tvivl om det. Den besidder både finansielle ressourcer og en effektiv infrastruktur. Det er første gang, Holger viser sin styrke offentligt. Han gav os en utrolig kraftig folkelig manifestation. Manden kan samle flere folk på gaderne end nogen anden organisation, inklusive os selv. Det her er kun begyndelsen.”

“Hold nu op mand, nu flipper du sgu da ud”, brød formanden ind. “Vi har ikke en gang set Holger. Han er stadig bare et mystisk navn, en historie, en provokatør.”

“Hvad nu, hvis det vi så i dag, virkelig er Holger, nemlig titusinder af mennesker på gaderne?”

Formanden så ikke overbevist ud, nærmere forvirret.

“Hvis vi forlænger det, vi så i aften, ud i fremtiden, så kan det være både meget godt og yderst farligt. Holger arbejder politisk uden for strukturerne. Han er en oprører. Han er imod det, der sker i landets erhvervsliv og i Folketinget. Manden er ved at placere sig solidt i den offentlige mening som en stærk person med en mærkesag.”

“Og hvad så? Hvis Folketinget vedtager en lov eller to som dem, vi også vil have, så er Holger ude af billedet, ikke”? forsøgte formanden.

“Måske. Og hvad nu hvis han beslutter at bruge sine titusinder af støtter til andre mærkesager? Tænk jer om. Hvad hedder den slags?”

Formanden og hans kampagneinderkreds så på hinanden og gik med på professorens ordleg.

“Oprør”? lød det spørgende. “Socialisme? Politisk parti? Social uro? Krise? Folkebevægelse? En kirke? Gud? Forandring? Kaos? Populisme? Magtkamp? Manipulation? En dårlig joke? Vision? Fiktion? Messias?”

“Det eneste, vi kan være sikre på, er, at det her ikke er en practical joke. Det er og bliver dødsens alvor, også for Fagforbundet. Og vi skal hurtigt finde ud af, om det er godt eller skidt.”

Helge Skiel gik hen til en computer og surfede ind på det efterhånden velkendte lille site www.H-o-l-g-e-r.dk.


Blue ocean i Danmarks gader


Et endnu ukendt antal af Holgers venner mødte i dag op til Fagforbundets 202 debatmøder om den udenlandske kapitaltornados hærgen i det danske firmalandskab. De steder, hvor der ikke var plads nok, udtrykte folk stor vrede ved hjælp af deres skrigende mobiltelefoner.

Holger er mere end tilfreds med det blå ocean af bekymrede danskere, som mødte op. Han beklager, hvis debatmødernes popularitet blandt medlemmerne af hans hird har været til gene for Fagforbundet, trafikken eller politiet. Han takker varmt for fagforeningens invitation og for de interessante møder.

Det er stadig muligt at tilmelde sig Holgers e-mail service (link), hvor hirden kan høre om nye arrangementer af interesse. Den blå hird fik også tid til at hilse på hinanden. Holger synes, det var hyggeligt og mener, det altid er god idé at nikke venligt til de andre blå på gaden.


“Han er ikke færdig”, sagde professoren. “Det er helt sikkert! Vi har ikke hørt det sidste fra Holger. Faktisk tror jeg, at han først lige er begyndt. Hvis han kan samle over 75.000 for at protestere mod udenlandske kapitalfonde, og få mange af dem til at gå i blå farver, så kan han også få dem til at nikke til hinanden på gaden. Det hedder et samvirke, et community.”

“Jeg tror, nej, jeg ved, nej frygter, at manden er genial”, udbrød en ret chokeret professor.