Scene 77

Få denne scene læst op: 

Preben Lynk producerede dagsaktuelle rapporter om trends i Danmark. Trænet som han var i politisk analyse og med hele dagen til sin rådighed, kunne han udlede meget af medier og aktiviteter i samfundet. Lynk havde klart konstateret et holdningsskift til fordel for mere liberalistiske ideer i debatten.

Aktionen mod Århus Rådhustårn fandt han underholdende, men som alle andre undrede han sig mest over, hvordan de havde gjort det. Det var interessant at se en desperat politiker som borgmesteren forsøge at skyde skylden på først Greenpeace, siden sine egne ansatte og til sidst sikkerhedsfolkene.

Hvorfor holder idioten ikke bare sin kæft, tænkte han.