Scene 78

Få denne scene læst op: 

Samme nat kravlede 13Petersen igen rundt på en bygning i Århus, denne gang sammen med 3 andre fra Holgers hird af kommandosoldater. Plakatsøjlen var den mest markante og mærkværdige del af Århus Universitet, nemlig det 44 meter høje Bogtårn på Nordre Ringvej. Tårnet er af jernbeton og har ingen vinduer.

De besteg først nabobygningen til Bogtårnet, fra dens tagryg nåede de over til den udvendige side af tårnet og videre op via de 15 etagealtaner. Derefter kravlede de over den høje tagryg, firede sig ned udvendig, og til sidst hamrede de et kæmpe banner fast på den store, gule murstensflade.

For de fleste ville denne bedrift være utænkelig, men uddannelsen i specialstyrkerne er særdeles avanceret, og for dem er et sølle hus intet imod de bjergsider og andre lodrette flader, de er trænet til at forcere. Arbejdet var gået let og næsten lydløst, og det sovende Århus bemærkede ikke, at nogen arbejdede på en murvæg 40 meter over jorden.

Banneret, som blev hamret fast med kraftige murhager, lød:


Holger: Vi sælger ikke vor frihed!