Scene 81
De tre mødtes nogle dage senere i Amaliegade for at vurdere deres to aktioner. Der var tilfredshed over resultaterne og mange roser til hirden, som havde udført opgaven. Hverken Maria Magdalena eller Ole Bang havde nogen anelse om, hvordan det var arrangeret, og prinsen fortalte intet.
“Effekten i medierne har været overvældende. Vi var tophistorien i 3 dage, og der er stadig dønninger. Ingen aner endnu, hvad det går ud på, ingen har tilsyneladende gættet det endnu. Men mon ikke studenterne i Århus har snakket lidt”? spurgte Ole Bang.
“Studenterne i Århus snakker meget lige nu, får jeg at vide”, fortalte kronprinsen. “Min kilde blandt studenterne siger, at de fryder sig og venter på mere af samme skuffe. De mener, at Holger må være en student, men kan ikke få det til at hænge sammen. Ganske vist har Greenpeace lavet den slags mange gange, men slet ikke så professionelt.”
“For ikke at miste opmærksomheden i samfundet skal vi bruge nogle flere bannere af samme skuffe, så folk til sidst fanger budskabet. Debatten vil helt automatisk blive startet af journalister alle vegne, og de vil bruge den anonyme og mystiske Holger som afsæt,” fastslog spinkirurgen.
“Der har været tilløb til diskussion om kapitalfonde før, men den druknede på avisernes erhvervssider. Vi sigter mod folkestemningen, frokostaviserne, og jeg forventer, jeg håber, at politikerne vil afvise det hele som total barnagtigt vanvid.”
Ole Bangs mål var at skabe en splittelse mellem den politiske elite og den offentlige mening. De to grupper måtte for alt i verden ikke blive enige. At bruge en ukendt “Holger” som afsender af budskaber til folket ville forhåbentlig sikre, at politikerne erklærede det hele noget useriøst sludder under deres værdighed, mens en folkestemning blev bygget op.
“Er vi parate til det store spring”? spurgte Holger alvorligt. Er alle ting på plads?
Han kikkede på sin kone, som ikke virkede helt overbevist.
“Jeg skal uden om PET på vores forbindelse, og jeg ved endnu ikke præcis, hvor de gemmer sig, eller om de flytter sig. Teknikken er ved at være der bortset fra lidt anonymisering. Det er lidt kompliceret, og jeg mangler stadig en vigtig partner. Giv mig 4 dage, så er jeg garanteret parat. Helt 100 procent sikkert.
“Min hird er rede om to dage”, sagde prinsen. “Jeg foreslår, at det hele ruller ud søndag, altså om 7 dage.”
“Sig mig”, spurgte Ole Bang forsigtigt, “har vi råd til det her? Jeg mener, har vi midler nok til at argumentere på denne måde over for befolkningen? Vi har ideerne og kan udføre dem, men har vi penge nok til at gennemføre det?”
“Penge er ikke et problem”, svarede comandante uno bestemt. “Økonomien er ordnet. Og ingen kan spore noget som helst.”
Med de ord rejste han sig, bød sin smukke frue armen og forlod rummet for at smutte hen på Amalienborg og skifte til Den Kongelige Livgardes gallauniform før et hofbal med en masse gæster. Kronprinsen var svært fornøjet. Nu skete der endelig noget.
