Scene 83
Tidligt Søndag morgen landede det ene fly efter det andet i Tønder Flyveklub. I løbet af to timer blev det til 29 fly og 1 helikopter. Der var både splinternye ultralette fly og mere solide Cesna'er, alle private en-motores maskiner. Piloterne var blevet tilkaldt med løfte om en eventyrlig dag, gratis benzin og lidt ekstra til lommen.
Morgenbordet var det lækreste, og stemningen var høj. Det er ikke så ofte, at nogen forsøger at samle hele Dansk Motorflyver Union, hvis medlemmer er spredt over 36 flyvepladser i Danmark. Snakken gik livligt mellem gamle venner fra fjerne egne af landet.
“DMU har modtaget en stor donation, som vi er taknemmelige for”, sagde formanden. “Vores aktuelle problem med restaurering af klubhuset er derfor løst. Bestyrelsen har besluttet på vegne af medlemmerne, som så talrigt er mødt op, at acceptere givers betingelser.”
Der opstod en del mumlen i rækkerne.
“Giver er en person ved navn Holger, slet og ret Holger. Manden beder hver pilot flyve vidt omkring sin lokale flyveplads og region i 4 timer med et banner på slæb, startende klokken 12:00. Det er en eller anden form for show, han har kørende, men han betaler alt brændstof.”
Der opstod igen mumlen blandt piloterne, indtil en eller anden råbte:
“Sig mig, ham der Holger, er det ikke fyren, som viklede rådhustårnet i Århus ind i et banner? Og dagen efter universitetet?”
“Hvem er han?”
“Jeg ved det ikke. Aftalen blev lavet over telefonen, donationen er på kontoen, og her til morgen blev bannerne leveret af en fragtmand. I kan læse uden på pakkerne, hvad der står på hvert banner. Der er ingen tvang. DMU får donationen, også selv om I siger nej til at deltage”, råbte formanden over den almindelige uro.
Piloterne marcherede over i hangaren for at se på sagerne. De fleste fandt tilbudet mærkværdigt, men synes egentlig, det var ret sejt sådan at vikle rådhuset ind i et banner, uden at nogen kunne finde ud af, hvordan det blev gjort.
De forskellige slogans var alle i den samme stil som de velkendte på bannerne i Århus, ret ufarlige og i hvert fald hverken racistiske eller ulovlige, mente flertallet. Så de foretog en afstemning, og bortset fra en enkelt pilot spændte de hver et banner på deres maskine og gjorde sig parate til at lette. I hånden fik de hver 2.500 kroner til brændstof.
Kort før 12 lettede det ene fly efter det andet fra Tønder med et banner blafrende bag haleroret. Flyverne fløj så lavt som tilladt, så folk kunne læse bannerne. Piloterne var hovedpersoner i en enorm event, og de følte sig ret stolte over at deltage, fordi denne her Holger havde noget på hjerte, kunne de se. Nogle håbede at se netop deres fly på TV til aften, så de fløj gentagne gange rundt om TV stationernes bygninger.
