Scene 109
Holger og hans folk forholdt sig en tid i ro, mens de ventede på et udspil et eller andet sted fra. Det samme gjorde alle andre.
Kronprinseparret tog sig af en række offentlige aktiviteter, og prinsen rejste på et par af sine folkelige ture, hvor han opsøgte vildt fremmede, almindelige danske familier for at lytte til folkets stemme. Folk betroede ham helt privat meget intime ting, og han fik bedre end nogensinde indsigt i danskernes virkelige kår i velfærdssamfundet. Ofte talte folk om, at Holger havde ret, og at de personligt frygtede for deres fremtid.
Han fik også lagt planer, koordineret og trænet med sin soldaterhird.
Parret drog også på officielt statsbesøg i Sverige hos familien. Normalt ville det være dronningen, som stod for besøget, men hun havde fået galdesten, og de unge overtog opgaven i sidste øjeblik. Han glædede sig over at gense sin søde halvkusine, Sveriges tronfølger Christina. De kunne om nogen udveksle erfaringer fra deres rolle i samfundet, og det havde de gjort, siden de var ganske små.
Christina og han havde som unge haft en konkurrence om, hvem der vidste mest om det andet lands historie og nutid. Timer brugte de på det. Deres bånd var stærke, når de nu var naboer og begge skulle være statsoverhoveder en dag. I teenageårene havde de i største hemmelighed haft lidt kæresteri gående, når lejligheden bød sig på hans eller hendes slot.
Før kronprinsen mødte Maria, havde han friet til Christina og foreslået, at han gik på knæ og friede til hende officielt midt på Øresundsbroen ved dens åbning. Ideen var virkelig stor og passende for de to unge, et romantisk TV-transmitteret frieri. De havde grinet af alle mulige tænkelig forviklinger for hoffet, hvis de to kommende statsoverhoveder giftede sig og fik børn.
Tanken om at slå de to lande sammen droppede de dog hurtigt, for de kunne ikke begge være monark, de to kunne end ikke blive enige om det nye lands navn eller hovedstad. En sammenslutning var udelukket, men det var en herlig drøm. Begge var fra barnsben dresserede til at leve under hensyntagen til offentligheden. Det var prisen for at være kongelig, så Christina sagde pænt nej tak til alliancen, og det farlige kæresteri måtte stoppe.
Christina og han glædede sig nu over den andens lykke med ægtefælle og deres respektive smukke sønner. Inderst inde vidste de begge, at det i en god stund af livet have været de to, og at de havde svoret hinanden evig og grænseløs troskab. Den ed gjaldt stadig, vidste de to fortrolige og følelsesmæssigt sammensvorne.
Selv under gensynet med Christina og al den officielle festivitas ved et statsbesøg i nabolandet var prinsen anspændt over Holgers situation. Han var ivrig efter at handle, men de have indset, at de ikke havde initiativet lige nu. Ole Bang fornemmede, at lunten var tændt på en krudttønde, men vidste ikke, hvor den var gemt. Kronprinsen var fristet af at betro sig til Christina, men gjorde det ikke.
