Scene 111
EPOCs chef lugtede firmapenge efter Carsten Bjørnvigs henvendelse og tilbød at komme straks. Mariann mødtes med ham i Holmens Kanal 14, hvor hun præsenterede sig som en privat sympatisør af de liberalistiske ideer. Initiativet havde intet med hendes arbejde at gøre. Da formaliteterne således var på plads, gik hun lige på:
“Jeg og mine støtter kunne godt tænke os, at Teodor Severinsen åbner en diskussion med regeringen og partiet for at forhindre, at regeringen underkaster sig et pop-smart reklamefif fra en ukendt spasmager om at begrænse udenlandske investeringer. Erhvervslivet har brug for kapitalfondene for at kunne skabe flere arbejdspladser. Problemet er ikke Holger, men hvordan partierne reagerer på ham. Hvis Folketinget holder hovedet koldt, så kan Holger godt pakke sammen. Der er bare ingen, der tør sige det.”
“Jeg er helt enig, og det er Teodor også”, forsikrede Rasmus Pottemager. “Ingen har lyst til at tage emnet kapitalfonde eller Holger op lige nu. Og statsministeren har givet Severinsen mundkurv på.”
“Hvorfor er alle så hunderædde for spøgelset Holger”? spurgte hun provokerende. “Hvis nogen kan tage diskussionen om emnet, må det være Teodor Severinsen. Så vidt jeg forstår, mener han, at lovene skal være langt mere liberale og vil have fjernet den kontrol, som trods alt findes.
Er det måske bedre, at Socialisterne går i gang”? spurgte hun polemisk. “Hvad med lidt forebyggende politisk fodarbejde i stedet for hele tiden at skulle forsvare sig imod socialisterne.” Instinktivt vidste hun, at den slags provokationer var som en rød klud for liberalisterne.
Rasmus Pottemager havde brug for donationer fra folk som hende. EPOC ville meget gerne ligesom EPOS have en halv million eller mere. Derfor besluttede han at tage det op med Teodor samme aften, for det var det rigtige tidspunkt at få en stærk allieret i erhvervslivet.
