Scene 112
Ole Bang havde ikke forudset, at Teodor Severinsen ville konfrontere regeringen på dens Holger-politik, vel at mærke uden at en sådan var formuleret. Liberalisten brugte mediernes reportager om Holger-stemningen i Folketinget som afsæt for at kritisere sine egne og alle andre for erhvervsfjendtlig holdningsløshed.
Shit mand, der tog du Jørgen med bukserne nede og bar røv. Genialt træk, tænkte spinkirurgen anerkendende. Nu har du sat melodien, og statsministeren skal erkende, om han er med eller imod Holger. Den her bæ kan han ikke dumpe i sin ven erhvervsministerens skød. Jørgens blodtryk må være højere end Rundetårn.
Pludselig var der i danske medier og blandt lobbyister opstået en koordineret ny politisk front med et heppekor af respekterede erhvervsfolk. Strategien var tydeligt at modarbejde den aktuelle stemning i Folketinget om, at Holger nok havde ret. Budskabet var større frihed og færre regler. Gruppen udfordrede både det liberale regeringsparti og alle de andre partier.
Din lille lort, tør du udfordre Holger og hele det danske folk? tænkte Doc truende om Severinsen og vidste, at hans temperament skulle kølne betydeligt af, før han kunne føre spinskalpellen sikkert. Æggen skulle næste gang sættes på struben af Teodor Severinsen.
Spinkirurgen hadede, når han havde overset noget, og det her var uventet. Debatten gik livligt om kapitalfonde, men i løbet af få dage drejede den om og kom til at handle om de liberalistiske ideer, som Teodor Severinsen og et par andre medlemmer af Liberalt Folkeparti stod for. De overordnede principper optog debatten.
Det var en gammel debat, men den havde fået ny styrke, fordi der var opstået opbakning i samfundet. Sådan så det i hvert fald ud. Kunne Holger virkelig have skabt både en social folkelig rørelse og et utilsigtet liberalistisk ryk mod højre?
Jørgen Carlsen var rasende på den unge gavflab, som han tidligere havde advaret utvetydigt. Nu blev det kamp til døden, og statsministeren vidste godt, hvem der var stærkest. Det var ikke første gang, han skulle kvase en uregerlig, ung politiker. Processen foregik ikke i offentligheden, og Jørgen Carlsen betragtede den nærmest som rutine. Henrettelsen foregik bag lukkede døre, hvor rebet langsomt blev strammet om halsen på Teodor. MF'er efter MF'er begyndte at undgå ham, og han modtog ikke indkaldelser og dokumenter fra sekretariatet mere.
Den unge politiker elskede en god kamp og nød at profilere sine holdninger og interne problemer. Severinsen offentliggjorde de interne stramninger mod ham i partiet og eksponerede derved partiledelsens forsøg på at kvæle ham politisk. De liberale stod pludselig over for en skadelig fraktionskamp, fordi liberalisten nægtede at dø. Demokraterne havde haft den slags kampe i årevis og tabt regeringsmagten af samme grund. Teodor Severinsens styrke var, at han ikke frygtede at miste sin plads i Folketinget.
