Scene 114
Rosita havde købt kager til deres møde i CK, men ingen af dem nød de søde sager særligt meget. Maria rørte slet ikke ved sin, og prinsen pligtslugte en uden egentlig at bemærke, at den var ret lækker. Ole Bang talte:
“Det eneste, vi kan lige nu, er at forberede os til en demonstration af Holgers magt over meningsdannelsen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi viser muskler og bagefter får lavet en meningsmåling i en stor avis. Derved kan vi dokumentere vores indflydelse og sende en advarsel til Borgen. Nogen gode ideer?”
Passive sad de med tomme hjerner. Budskabet var allerede solidt ude i den politiske proces, og de kunne ikke gentage tidligere aktioner. Holger havde brug for mere sofistikeret personlig branding. De savnede en anledning.






