Scene 115
Mens Carsten Bjørnvig jr. var fordybet i at vikle Teodor Severinsen og hans tre liberale svende ind i et spind af selskabelighed og prestige, fortsatte den daglige planlægning. Målet var at sikre liberalisternes overlevelse i fraktionskampen internt i regeringspartiet.
“Preben, Hannah! Har vi fuldstændig kontrol over, hvem der er liberalister og næsten-liberalister i Folketinget? Vi får brug for alle mand snart”, insisterede Mariann Madsen. “Jeg skal vide alt om dem, også i andre partier end de liberale. Har de jobs, hvilke professioner, økonomiske problemer. Alt. Hvor hurtigt kan jeg have det?”
“Lad mig lige tænke mig om”, sagde Hannah Mårtensen og åbnede sin taske og tog en fed mappe frem og droppede den foran chefen. “Her er hele svineriet på hele banden, undskyld mit ordvalg, det er i hvert fald så meget, som jeg kan finde ud af.”
Der skulle meget til at imponere Mariann Madsen, men den gestus virkede.
“Er der løsgængerkandidater i Folkepartiet eller Midterpartiet? Preben, kan du udpege potentielle afhoppere og løsgængere? Jeg vil ned i politikernes sjæl og kende deres svage punkter. Jeg skal bruge flere varme kroppe, mere power.”
Preben Lynk var begyndt at forstå, hvordan NS Fund havde formået på kort tid at skaffe sig et solidt fodfæste i dansk erhvervsliv. Strategisk var Mariann Madsen tydeligvis innovativ og erfaren. Hun var et monster i effektivitet, end ikke overgået af Monster Mårtensen.
Kampen for kontrol med en selskabsbestyrelse var ofte hård. Folketinget var for Mariann Madsen blot endnu en bestyrelse, som skulle overtages. Hvis nogen kunne ændre holdningen til erhvervspolitik i Danmark, måtte det være hende.
Tænk hvis vi, altså Socialisterne, havde haft sådan en på holdet og med ubegrænsede midler ved hånden. Tænk, hvad vi kunne have opnået, men vi var sgu nok for fine til den slags realpolitik, spekulerede Lynk.
Da han kort efter forlod mødet for hjemme at gennemlyse en udvidet gruppe danske politikeres sjæle, vidste han, at han var med på første række i et nyt fænomen i dansk politik, hvor penge måske for første gang virkelig spillede direkte ind i magtkampen.
“Amerikanske tilstande”, mumlede han og skuttede sig.
