Scene 117
En halv time før Profilen skulle i luften, forstyrrede Ole Bangs telefon, men han tog den, fordi han kunne se, at det var et DR-nummer. I røret var studieværten på Profilen, en gammel journalistbekendt fra mangen en mediehandel, der i Bangs private adressebog bar betegnelsen “hugormen”.
“Ole, jeg har din gamle chef, altså statsministeren, i studiet om et øjeblik. Han vil sige, at der er ro i Liberalt Folkeparti, og at han har styr på det hele igen. Tror du på det?”
“Nej!”
Statsministeren vil sige, at Holger er et modefænomen, og at det ikke bekymrer ham det mindste, endsige får eller har indflydelse på regeringens erhvervspolitik. Tror du på det?”
“Nej!”
“ I din tid, ville du så have ladet ham gå på Profilen i aften?”
“Aldrig!”
“Tak. Rart med korte præcise svar før deadline”, svarede ormen og afbrød forbindelsen.
Et andet sted i byen ringede telefonen hos Carsten Bjørnvig jr. Preben Lynk ledte efter Teodor Severinsen. Politikeren var til løssluppen fest ved poolen og havde slukket sin mobiltelefon.
“Sig til Teodor, at han skal se Profilen på DR2 nu og bed ham sende en SMS til programmet om, at han er tilgængelig. Er han ædru?”
“Han er helt OK. Jeg får fat i ham straks.”
Preben Lynk havde lavet sit eget mediespin i årevis, og han vidste, at Profilen ville nyde at konfrontere statsministeren med hans ideologiske opponent live. Studieværten elskede at åbne for et politisk slagsmål live i stedet for at selv at gøre det beskidte arbejde i studiet.
Det var business as usual, da Jørgen Carlsen i god tid før programmet ankom til studierne i DR Byen. Som de fleste andre toppolitikere foretrak han 10 minutter i ensomhed til at koncentrere sig, efter at makeuppen havde gjort sit. Det øjeblik var sakrosankt, forstod alle.
Mediefolkene brød sig ikke om hans vane med hovent at ignorere alle i studiet. Som menig politiker havde han altid haft tid til kort at hilse på teknikerne. Lidt velment høflighed ville sikre ham fair behandling. Statsministeren mente sig nu hævet over den slags folkelighed. Carlsen troede fejlagtigt, at hans status gav ham ret til gode kameravinkler.
Studieværten var midt i kameraprøver, fordi producerne kom fra kaffepause i sidste øjeblik. En dygtig spindoktor ville have mindet statsministeren om, at journalisten havde skarpe gifttænder, og at hans producer som det sidste altid fik ordre om at afsløre offerets følelser. De to deltagere havde indgået deres kontrakt om programmets indhold tidligere på dagen, så politiker og orm gik som gamle proffer i gang med udsendelsen.
