Berlingske Tidende

Fire stjerner **** i Berlingske

Fra Berlingske TidendeFra Berlingske TidendeCitat: Af Mette Strømfeldt: “Viljen til magten” understreger endnu en gang, at Dan Larsen anser satire og folkekomedie for at være nogle af Danmarks vigtige ressourcer.

Det lavpandede tørner sammen med det højpandede i fortsættelsen af “Holger”, hvor kronprinsen endte med at give afkald på tronen for at hellige sig et nyt parti, der startede som en modstandsbevægelse til udenlandske fonde, der ville “købe” Danmark.

Nu er der folketingsvalg, og Larsen krydrer løjerne yderligere med en mere direkte involveret dronning, der i en ustyrlig morsom scene giver statsministeren en lige højre. Larsen holder fokus på valget og er blevet en mere økonomisk fortæller i “Viljen til magten”. Resultatet er, at hans teori om, hvorledes et nyt parti kan demokratisere sig ved hjælp af blandt andet internet, står skarpere tegnet midt i det royalistiske halløj. Og det er ikke kun Naser Khader, der kan læse dette med interesse. Alle danskere, hvis hjerte banker for demokratiet, vil lytte opmærksomt, når Dan Larsen afløser G.W.Persson på scenen lørdag (på Krimimessen).(Citat slut)

Holger skabt under optøjer i Bolivia

I begyndelsen af 2005 var det sydamerikanske land Bolivia kastet ud i revolutionslignende tilstande, hvor vrede fattige havde besluttet sig for at smide deres mellemklasse-præsident på porten. Det gjorde de ved at lukke landet ned ved at stille sig demonstrativt (med store kampesten) på tværs af alle landeveje. Der er i Bolivia ikke mange veje, så fem sten og en flok vrede indianerkvinder midt på en vej kan lukke en hel region ned.