Holger

T-shirt butikken omtalt

I maj afholdt Social Media Club sit første arrangement i Danmark (SMCCPH#1) på Venturecup. Jeg var inviteret til at fortælle om de forskellige måder, jeg har benyttet sociale medier for at gøre Holger-serien kendt. Min første pointe var, at jeg anser internet for det vigtigste sociale medie og ikke Facebook, Twitter og alle de andre mere eller mindre lukkede systemer. Men jeg bruger dem naturligvis.

Der er et glimt af mit foredrag i et klip af en video fra Digitalstorylab – tidskode 3:30, hvor jeg omtaler T-shirt butikken, som ses øverst i menuerne som Holgers butik. Pointen er, at selv om butikken ikke sælger noget særligt, ville det være idiotisk ikke at oprette den fra starten af. Just in case man gik hen og blev berømt og alle bare ville eje en Holger-t-shirt meget pludseligt.

En af initiativtagerne til SCCCPH#1 er Morten Saxnæs, som beskriver eventen. Det var et strålende arrangement, skal jeg hilse af sige. Tak for det. Måtte der komme mange flere af slagsen. :-)

Køb noget gratis

Kan man både sælge litteratur (herunder lydbøger) og samtidig give det væk gratis. Det er emnet på Danmarks første Creative Commons café den 27.april, hvor Holger-serien som det første eksempel på den slags her til lands er inviteret til at forklare sig. Læserne af denne side ved, at begge dele udmærket kan leve i fordragelighed. Mange vil tro, at man kun giver sine værker væk, hvis de alligevel ikke kan sælges. Sådan er det ikke. Kom til caféen og hør, hvad publicering med fri non-kommerciel copyright handler om.

Lydbøger på alle formater

Vi er gået stille med dørene med lydbøgerne af “Viljen til magten” og “Holger”, men de findes faktisk i flere versioner – sådan set på alle mulige kanaler. Det nye for Viljen til magten er, at vi nu udgiver den på CD- og mp3 formaterne i almindelig handel. Henvendelse kan ske til forlaget Nugurt via boghandlernes netværk eller her på sitet.

Den kan hentes som downlån på bibliotekernes NetLydBog, de kan “downloades og købes i fysiske CD- eller mp3 formaterne via DiGibutikken her på sitet, hvis du vil eje dem. Og så findes de ydermere som podcast.

I DiGibutikken eksperimenterer vi med at sælge de forskellige formater som pakkeløsninger … klik og se … Tanken er, at når folk nu bliver bidt af romanerne og ikke vil slippe dem igen (det hører vi sker), så skal de kunne læse i sengen og medbringe lydbogen i bilen eller på løbeturen i skoven.

Holger-serien i Bogradio

Den nye online Bogradio tager fat på Holger-serien i et interview. Journalist Karen Vistesen interviewer mig om serien og dens baggrund i et indslag til dette nye medie, der er oprettet af Nugurt. Indslaget kan genbruges af alle, idet det som romanerne er publiseret under Creative Commons licens. Det betyder, at alle kan bruge indslaget, hvis de bare krediterer og undlader at ændre ved det.

Nugurt (som jo udgiver mine bøger) starter dette medie på basis af de erfaringer, som de sidste par år med bøger har givet. Folk vil meget gerne høre de gode historier om romanerne (og andre bøger), og er mindre interesserede i anmeldelser. Smagsdommeri er et ord, man ofte møder i den sammenhæng. Derfor fortæller Bogradio de “Gode historier om gode bøger”.

Holger sommerens bedste

Politiken anmeldelsePolitiken anmeldelseDet er dejligt at blive rost, og Politiken har netop tildelt os en herlig dag med sin anmeldelse søndag den 5 juli, hvor podcasten af de to romaner “Holger” og “Viljen til magten” af Torben Sangild får fem hjerter og smukke ord med på vej til danskernes øren.

Endnu en gang nyder jeg æren af at blive sammenlignet med satirens danske mester Hans Scherfig og med den lige så svimlende gode forfatter Isaac Asimov. I ydmyghed modtager jeg rosen om, at plottet i bøgerne er “genialt” og vidende.

Mange har fulgt op på anmeldelsen ved at læse scener her på sitet, og det vender jeg tilbage til snarest.

Nyt initiativ om Holger-serien

Det er en fornøjelse at se-læse-høre, hvor interesserede læsere og lyttere til bøgerne i at diskutere næste fase i serien. Viljen til magten stopper på et naturligt sted, hvor dramaet er udspillet, men hvad så ... samfundet står jo ikke stille! Nu begynder næste fase i kampen om kontrollen med Danmark.

Holger fremragende underholdning

Dagbladet Politikens TV-Redaktør Henrik Palle omtalte i sin klumme den 31. maj romanen Holger som både velskreven, morsom, spændende og satirisk (avisen har ikke omtalen på sin hjemmeside). “Det er fremragende underholdning”, skrev Politiken.

God omtale

Publiseringen af “Viljen til magten” og “Holger” under Creative Commons licens omtales på organisationens hjemmeside af den danske CC-aktivist Henrik Moltke som knaldhumoristiske. Vi er et eksperiment i bogudgivelse, skriver han.

Forfatterinterview fra Krimimessen

Ved Krimimessen i Horsens ultimo marts 2009 gav Dan Larsen et forfatterinterview om sine to romaner “Holger” og “Viljen til magten” til Walther Knudsen. Her er et par klip fra samtalen.

Podcast går stærkt frem

Man ser det ikke fra denne web side, men et stigende antal brugere vælger at abonnere på vores podcast af romanerne Holger og Viljen til magten. Tydeligt for omverdenen ses det i iTunes/podcast, hvor vi på visse tider af dagen/ugen står ratet over særdeles populære DR-titler. Lyttere til den gratis service, enten direkte fra dette site, via iTunes eller andre, må meget gerne skrive anmeldelser af bøgerne her på sitet og i iTunes. Det vil hjælpe os, og så er vi naturligvis nysgerrige og ivrige efter inspiration til nye eventyr.