kronprins

Prinsen i spændetrøje

Hvis nogen stadig tror, at Den Internationale Olympiske Komite er u-politisk, så må de såre undre sig over, hvorfor statsministeren har muret kandidat kronprisen ind bag en barrikade af bureaukrater. Vogterne hedder åh så pænt OL-rådgivere, men er et forsøg på at beskytte kronprinsen mod sig selv, Kongehuset mod virkeligheden, regeringen mod IOC-problemer eller Danmark mod sin kronpris – vælg selv.

Sportssekretær til prinsen

Efter en endeløs ballade fra de store medier (modsagt af flertallet i befolkningen gennem meningsmålinger) rapporterer TV2 Sport, at prinsen har ansat en sportssekretær. Der skulle være tale om en Hr. Morten Roland Hansen med baggrund i Udenrigsnævnet, skriver Ritzau. Det vil helt sikkert stoppe debatten om det royale kandidatur til posten i den Internationale Olympiske Komite, tror jeg.

Nu er døren til OL åben for prinsen

Nu er den medieskabte OL-panik omkring kronprinsens besøg ved Olympiaden i Beijing vist helt og aldeles manet i jorden. Anmesty International, som både kan være en negativ og positiv spiller i panikdebatten, udtaler i henhold til BT, at organisationen ikke ser noget problem ved et besøg. Dermed er ikke sagt, at menneskerettighederne er i orden i Kina, hedder det fra Amnesty International.

Royal OL deltagelse

Kronprinsen agter ikke holde sig væk fra OL i Beijing, meddeler Hoffet i henhold til Jyllands-Posten. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde ved sit pressemøde, at “han tager afstand fra at blande sport og politik, og at han vil finde det underligt, hvis kronprinsen ikke deltager, når nu Danmark har atleter med til legene”. Fint siger Hoffet. Så kronprinsen møder op.

Royal OL politik

Når Englands prins Charles frasiger sig et besøg ved Olympiaden i Beijing, skal den danske så også? Det mener formiddagsbladet og en række politikere. Argumentet er manglende menneskerettigheder i Kina.

Kronprinsen er kandidat som Danmarks repræsentant ved IOC (Den Internationale Olympiske Komite) og kan som sådan næppe blive væk, idet det vil blive fortolket som en fordømmelse af komiteens valg af værtsland. Diskussionen var ophedet dengang for mange år siden, men Kina lovede forbedringer, som altså hverken imponerer Prins Charles eller formiddagsbladet.

Spindoktor til prinsen

BTs rubrikBTs rubrikKronprinsen skal måske udstyres med en spindoktor, der kan rådgive om medier og strategier, hvis IOC valget sker til næste år. Kandidaturet til dansk repræsentant i den Internationale Olympiske Komite kan stille særlige krav til at være politisk påpasselig. Kongehuset har pressefolk ansat, men det er første gang, man melder ud om en decideret spindoktor, som mere anses for en strateg. Og der bare er gået inflation i titlerne, kan jeg jo ikke sige.

Den politiske kronprins

Diskussionen fortsætter selvfølgelig, om kronprinsen er den bedst egnede til at overtage pladsen som Danmarks repræsentant i IOC, den Internationale Olympiske Komite. Der er stadig lang tid (oktober 2009) til valget, og megen debat må ventes. Formand for Dansk Idræts Forbund (DIF), Niels Nygaard, fastslår i BT/Ritzau, at kronprinsen fortsat er favoritten. Det meste af kritikken drejer sig om, at kronprinsen får en politisk rolle og derfor skal udtale sig (idræts)politisk – og moderne idræt er også international politik.

Man behøver ikke se mange år tilbage for at huske den kolde krigs boycut af Olympiader og endeløse diskussioner om Kina med sine kritisable forhold for menneskerettigheder, kunne være vært for sådan begivenhed i 2008 (svaret var ja). Så hvis valgt er der ingen vej udenom at acceptere kronprinsens aktive rolle i forhandlingerne om kommende leje og andet politisk, der måtte opstå. Prinsen er tydeligvis parat til at påtage sig en moderne rolle, men er kritikerne?