roman

Nyt initiativ om Holger-serien

Det er en fornøjelse at se-læse-høre, hvor interesserede læsere og lyttere til bøgerne i at diskutere næste fase i serien. Viljen til magten stopper på et naturligt sted, hvor dramaet er udspillet, men hvad så ... samfundet står jo ikke stille! Nu begynder næste fase i kampen om kontrollen med Danmark.

Holger og Nugurt på Krimimessen

Så er der krimimesse igen, og Holger møder naturligvis op blandt alle de kendte og mindre kendte. Vi er nok endnu i sidste gruppe. Der sker spændende sager på messen, der er arrangeret af Horsens Bibliotek. Igennem flere år er den vokset sig til stedet, hvor genrer viser sit ansigt … sammen med et væld af forfattere. Krimimessen er arrangeret i samarbejde med Horsens by og Bog & Idé-kæden. Herlighederne foregår i det tidligere statsfængsel, og besøgende vil kunne købe romanen på standen med rabat.

Berlingske giver Holger fire stjerner

Berlingskes Bogtillæg kalder i dag erhvervsthrilleren “Holger” for undergrundslitteratur i højt, folkeligt gear. Mette Strømfeldt kalder passager ustyrligt morsomme.

“Dan Larsen sætter tingene på spidsen og forestiller sig, at Wall Street milliardæren Norman Schluss beslutter sig for at købe Danmark til Mariann Madsen, hans uimodståeliget dygtige danske protegé”. Mere om omtalen på siderne med anmeldelser.

Berlingske Tidendes kendte krimianmelder, magister i litteraturvidenskab Mette Strømfeldt giver romanen 4 stjerner og opfordrer læserne af avisen at gå her ind på sitet for at høre og læse mere. Hun kalder anmeldelsen for “Find Holger”, hvilket jo er en god idé.

Find Holger her :-)

Det er sjovt, hvordan bogtitler har det med at opnå en særlig status. Tag nu bøgerne om “Find Holger”, som jeg selv ejer og hygger mig med, når der er børn til stede. De er vildt underholdende. Nogen har foreslået, at jeg skulle bruge en stribet hue, men jeg har afvist. Det ville være at overskride et varemærke.

På den anden side, har jeg overhovedet ikke noget imod, at folk køber vores t-shirts mm. og sender vores budskab ud til danskerne. Vi har forsøgt os med t-shirt blandt mennesker, der ikke kender til romanen, og de fanger lynhurtigt budskabet og webadressen. Nogle melder sig ind i hirden.

Så en dag skal ham Holger med den stribede hue nok have en t-shirt med et godt slogan (Danmark er ikke til salg!) på. Ikke?

Skjulte penge i dansk politik

Et af de grundlæggende temaer i romanen Holger er, at det faktisk er muligt og fuldt ud lovligt at købe danske politikere for penge – uden at offentligheden aner det mindste om disse politikeres alliancer. En folkevalgt er hverken regnskabspligtig eller skal rapportere til offentligheden. En politiker tager sig selvfølgelig ikke betalt uden at skulle levere noget til gengæld.
I forbindelse med den netop overståede valgkamp 2007 var der sædvanen tro debat om pengene i dansk politik, og nu er der igen politikere, der vil kikke på sagen. Det er de samme politikere som nyder godt af de hemmelige donationer, der er ansvarlige for at ændre disse regler. Som i virkeligheden – således i bogen.