Scene 13

Jørgen Carlsens tunge hoved blev let, da han præcis klokken 09:00 nybarberet og iført et rent jakkesæt trådte ind i salen i Statsministeriet for at møde verdenspressen sammen med sin indenrigsminister. Han vidste udmærket, at dagen var historisk i dansk politik og udslaggivende for valget, men offentliggørelsen af Holgers identitet gav ham for første gang en legitim anledning til at tale direkte til befolkningen om emnet.

Liberalt Folkepartis leder og landets statsminister havde gennem mange måneder karakteriseret Holger-bevægelsens kampagne mod udenlandske opkøb af danske firmaer (og politikere) som et avanceret kommercielt trick, orkestreret af en grådig og udspekuleret t-shirtsælger. I dag måtte han se Holger i øjnene, som den han var. Som Carlsen tidligere havde sagt til sin indenrigsminister, så kunne han lettere håndtere en forvildet kronprins end en ægte politiker.

Tre skridt inde i salen begyndte journalisterne at skrige spørgsmål til ham, og han måtte i ophøjet tavshed trænge igennem en mur af kameraer og udstrakte mikrofoner. Statsministeren luftede sit vanlige, selvsikre kampsmil. Han var på toppen og i centrum. Traditionen tro forholdt han sig stille, indtil pressen var faldet helt til ro. Carlsen nød den koncentrerede opmærksomhed.

― Ja, I ved jo alle, hvorfor vi er her i dag. Danmarks kronprins har meddelt, at Hans Kongelige Højhed planlægger at træde ud af arvefølgen for at påbegynde en ny karriere som politiker. Ingen skal beklage dette mere end jeg ... og formentlig dronningen.

― Kronprinsen, som vi alle respekterer, har valgt at eksperimentere med demokratiet på en højst utraditionel måde. Vi har nu vished for, at Hans Kongelige Højhed er bagmand for fænomenet Holger, hvis t-shirts og slogan-klistermærker man ser alle vegne i dagens Danmark.

Den opmærksomme lytter aflæste allerede under statsministerens indledning, at der blev lagt op til at mase Borgerdemokraterne én gang for alle. Holger blev placeret som noget useriøst. Alene ved at bruge ordet ”bagmand” var tonen sat.

― Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo i en så alvorlig situation som denne, så tror jeg, at kronprinsens eksperiment er kørt af sporet, fortsatte Jørgen Carlsen. ― Da jeg for et par måneder siden fik informationer om, at Hans Kongelige Højhed formentlig stod bag Holger, forsøgte jeg privat at advare ham imod det dårligt gennemtænkte forsøg på at manipulere med den politiske meningsdannelse, som han i henhold til Grundloven ikke kan deltage i.

― Som enhver kan se på en internetvideo, havde jeg ikke held med dette forehavende.

― Alle og enhver er bekendt med prins Holgers fikse idé om, at nogen er i færd med at opkøbe Danmark for at gøre vort dejlige land til et datterselskab. Situationen er belyst fra alle sider, ikke mindst i medierne, og der er ikke grund til at nære denne frygt. Ingen af de seriøse politiske partier har taget påstanden alvorligt.

― Jeg må beklage over for befolkningen, at jeres kronprins enten driver gæk med jer, eller at kæden er sprunget af, proklamerede han med et afvæbnende smil og et skuldertræk.

Jørgen Carlsen havde talt sig varm og smagte på ordene, som kom flydende fra hans underbevidsthed og viste hans sande holdninger. Pressen lo ikke ad hans nedladende karakteristik, der på ingen måde var en statsmand værdig midt i en konstitutionel krise. Han indså sin fejl og forsøgte at rette den op.

― Nå, nu er dette jo ikke noget at spøge med. Danmark har fået et stort problem, som der ikke er givet en lovmæssig løsning for. Ingen medlemmer af det danske kongehus har i moderne tid frasagt sig rollen som nationens kommende regent. Grundloven har ingen paragraffer, der tager højde for dette skridt. Det skal her understreges, at et demokrati som vores selvfølgelig hverken kan eller vil nægte et medlem af den kongelige familie en plads blandt borgerne.

― Nu holder vi jo folketingsvalg om tre dage, og kronprinsens handlinger spiller dramatisk ind i den demokratiske proces, hvilket jeg skal være den første til at beklage. Jeg vil bede indenrigsministeren, som er ansvarlig for afvikling af valget, give sin vurdering af situationen omkring Borgerdemokraterne og partiets statsministerkandidat.

Den folkekære stemmesluger fra Liberalt Folkeparti gik jovialt hen til mikrofonen og gav med sit kropssprog udtryk for, at det her spørgsmål nærmest var triviel hverdag for ham.

― Ja folkens, Danmark er jo et demokrati og ethvert politisk parti kan stille op til Folketinget, hvis de har tilstrækkeligt med underskrevne og godkendte vælgererklæringer. Det har Borgerdemokraterne så rigeligt. Partiet deltager derfor i valget. Det samme gælder for opstillingslisterne med kandidater, som med en enkelt undtagelse er helt efter bogen. Der er dog et problem med kandidat Holger.

Temperaturen og stemningen i forsamlingen steg til feberniveau, og journalisterne begyndte at hviske til hinanden.

― Rolig nu, der er jo regler for den slags i et demokrati, og ingen kan skrive sine egne regler, fortsatte indenrigsministeren nedladende. ― Det gælder også for kronprinsen.

― Vi har i dansk lovgivning ingen procedurer for at håndtere de særlige forhold ved dette kandidatur, så vi må gå varsomt frem for at være helt sikre på at overholde reglerne, selv om der ikke er taget højde for den slags. Lad mig fremlægge et par detaljer ...

― Danskere er valgbare, hvis de har valgret, og det har de kun, hvis de er optaget på valglisten, der er det samme som CPR-registret. Nu er det sådan, at kronprins Holger ikke står i Folkeregistret, men har et hemmeligt CPR-nummer. De kongelige modtager et valgkort, selv om de ikke i henhold til Grundloven er valgbare, og de centrale personer i familien fravælger da også at stemme. Man må derfor finde ud af, om kandidat Holger står på valglisten. Står personen juridisk set ikke på valglisten, er han derfor ikke valgbar.

― Indenrigsministeriet har et særligt Valgretsnævn, som vi for en sikkerheds skyld har bedt vurdere, om kandidat Holger juridisk set står på valglisten. Dette nævn, som blandt andet består af en dommer og en ekspert i statsret, kan ikke nå at træffe en beslutning, før valget afvikles om tre dage. Nævnet har meddelt, at det behøver konsultationer med Højesteret for at kunne vurdere kandidatens særlige situation.

Pressen mumlede overrasket over perspektivet ...

― Når en kandidat stiller op til folketingsvalg, skal han eller hun i henhold til Valgloven selv møde op med en underskrevet anmeldelse. Indenrigsministeriet kan ikke bekræfte, at kronprinsen personligt er mødt op med anmeldelsen. Såfremt dette vigtige forhold i Valglovens paragraf fem ikke er overholdt, bliver kandidaturet ugyldigt. På samme måde har vi været ude af stand til at verificere, om det er den ægte kandidat, der har skrevet under på anmeldelsen. Underskriften ligner ikke den velkendte.

Pressegruppen begyndte at snakke indbyrdes i faretruende anspændthed. De fornemmede en massiv rævekage, og at de skulle servere den for befolkningen.

― Ydermere har ministeriet haft det problem, at formularen ikke er udfyldt med kandidatens fulde navn, stilling og bopæl. Vi mangler det fulde navn. Der står kun ”Holger”, stilling er ikke opgivet og adressen er mangelfuld. Et CPR-nummer er opgivet, men vi måtte af gode grunde henvende os til PET for at få bekræftet identiteten på mennesket bag CPR-nummeret.

― Da anmeldelsesmyndigheden ikke følte sig tilstrækkeligt oplyst, forsøgte man at kontakte hoffet for at få kandidaturet bekræftet. Det var ikke muligt, idet vedkommende opholdt sig et ukendt sted. En henvendelse til Peter Sørensen, næstformand i Borgerdemokraterne, medførte kun en besked om, at oplysningerne på formularen var korrekte. Ministeriet modtog således ikke inden for 12-timers-fristen en fornyet anmeldelse.

― Anmeldelsesmyndigheden, som er valgeksperterne i Indenrigsministeriet, anser af nævnte grunde prins Holgers anmeldelse for ugyldig, og han er følgelig ikke kandidat til folketingsvalget og står ikke opført på stemmesedlen i Københavns Storkreds.

Et gispende spøgelse gik igennem salen, hvor pressemødet blev holdt ...

― Jeg kan kun tilføje, at det hele måske havde været lettere, hvis det usædvanlige kandidatur ikke var blevet omgærdet af hemmelighedskræmmeri, fortielser og bevidste manipulationer. Det er enhver borgers pligt at have disse oplysninger i orden i god tid, og besvare anmeldelsesmyndighedens spørgsmål, når vi forsøger at afklare usikkerheder om kandidater.

Et reporterbrøl rejste sig fra forsamlingen, der nægtede at tro sine egne øren. Regeringen havde vel vidende, at kandidat Holger var kronprinsen, valgt at skrotte anmeldelsen og holde beslutningen hemmelig.