Scene 6

Få denne scene læst op: 

Hun var svært tilfreds med, at præsident George W. Bush blev adviseret af Jørgen Carlsen om, at kronprinsen var Holger. Måske var det mindre heldigt, at hun og milliardæren Normann Schluss, ejer af NS Fund og Mariann Madsens partner i overtagelsen af Danmark, næsten havde forårsaget en international krise. Normann Schluss blev beordret til Det Hvide Hus.

Det blev signalet til øjeblikkeligt at forlade Danmark efter den forsvindingsplan, som hun længe havde haft parat. Mariann Madsens følelser om flugten var domineret af vrede, for Partneren Normann Schluss havde ageret bag hendes ryg og tilrettelagt salg af hele den gigantiske portefølje af virksomheder uden at advisere hende. Kun den hurtige reaktion forhindrede, at hun blev arresteret.

Mariann Madsen følte sig ikke kriminel. Uddannet på Copenhagen Business School og Harvard University var hun ingen dumrian. Projekt Dania, som hun og Normann Schluss havde defineret i løbet af tre hektiske måneder, var på enhver måde kreativt og frækt. Det byggede på kapital- og hedgefondes flossede og stærkt profitfikserede arbejdsmetoder. Dania var sat op, så ingen kunne dokumentere deres egentlige forehavende.

Begge vidste, at man ikke kan eje et land, men de var eksperter i at forstå den potentielle magt i marginaler. Ved opkøb af eller investering i firmaer er målet kun at indskyde penge nok til at kunne bestemme. Det gælder også inden for politik. De havde planlagt at konvertere investeringer i virksomheder til politisk magt for at vinde hovedpræmien: Ejerskab af Danmark.

Dagene i London var gået med at købe en ny garderobe fra inderst til yderst. Alt i kufferten blev uden undtagelse kasseret. Mariann følte behov for at blive en ny kvinde. Måske med en ny social identitet. Kontoen hos Royal Cayman Credit Bank viste, at hun på mindre end to år var blevet overordentlig velhavende. Faktisk behøvede hun ikke at arbejde mere. Perspektivet var hende inderligt ligegyldigt, for havde hun måske taget en MBA fra Harvard for at kede sig i liggestolen på en strand og få rynker?

Nu sad hun på første klasse i British Airways’ magelige sæde på vej til New York og nippede til et glas iskold premier cru hvidvin. Langsomt blev hun sig bevidst, at manden i nabosædet åd hende med øjnene. Mariann Madsen var vant til, at mænd reagerede upassende på hendes ydre, men typen her var lidt for nærgående. Da det ikke hjalp at sende ham hvasse blikke, vendte hun sig bort fra ham.

Manden fangede ikke budskabet og løftede hendes tæppe for at studere de attraktive former nærmere. Med et imødekommende og charmerende smil vendte hun sig tilbage mod ham, hendes hånd med de lange smalle fingre gled langsomt og kælent ned mod hans skridt, hun lynede ham op, mens han brød ud i et overrasket, fjoget smil. Fortryllelsen forsvandt lynhurtigt, da han mærkede hendes skarpe negle og faste greb om sine testikler.

― Hvis ikke du hurtigt finder et andet sted at sidde, flår jeg nosserne af dig, hviskede hun sukkersødt, mens hun langsomt strammede til. Han forsøgte at gøre sig fri, men hun var nådesløs. Han blev blålig i ansigtet af smerte, men hun slap ikke, før han stønnede en beklagelse. Så snart han kunne, flygtede han ned til economy class.

Mariann Madsen var i vildrede over sit forestående møde med milliardæren Normann Schluss. Deres Dania projekt - at gøre Danmark til en nation drevet som et firma - var opstået i dønningerne efter sex. Han var én i en perlerække af ældre magtfulde mænd, som hun rutinemæssigt havde nedlagt, når de åbnede døre for hende. Det var ikke sådan, at mændene forførte hende. Aldrig. Hun var udfarende af natur. Denne gang var hun ikke sikker på, hvad der kunne ske.

Den højtuddannede skønhed følte en stor indre tomhed på trods af, at hun på kort tid havde gjort sig selv finansielt uafhængig på livstid. Hun passede og plejede sig selv, besøgte dagligt et motionscenter, men følte ofte, at hendes iøjnefaldende fysik var en belastning. Inderst inde anerkendte hun en dyb længsel efter brasilianeren Carlos da Silva, den eneste elsker, som nogen sinde havde tilfredsstillet hende fuldt ud. Om få dage skulle hun være sammen med ham i Rio de Janeiro.

Men foran Carlos stod Normann, en halvgammel, gråhåret finansnørd, der havde mere udstråling af power end et kobbel rockere på deres Harleyer. Lige nu var hun vred på milliardæren, men hun følte sig usikker i hans nærvær. Manden kunne noget særligt med magt og penge og var mere end villig til at spille højt spil. Kvinden Mariann havde altid tændt på magt. Seksuelt var Normann ikke meget bevendt, mens hans business-libido var som brasilianerens seksuelle.

Forretningskvinden Mariann forventede, at vovestykket Dania samme aften skulle lukkes.