Scene 8
Ole Bang havde morgenaviserne med under armen, da han efter midnat ankom til Hannahs lejlighed for at spise natmad. Mens han var på vej op ad trappen med trætte skridt, tændte hun stearinlysene og tjekkede endnu en gang, om håret nu sad rigtigt. Joh, nikkede hun anerkendende med et højlydt:
― Kvinde, du er så dejlig som nogen.
Så snart døren var lukket, lagde hun armene om hans hals og trykkede sig varmt ind til ham. Sådan blev de stående i lang tid uden at røre sig. Deres vane var at hilse ordentligt på hinanden med både sjæl og krop. Hun kyssede ham derefter flygtigt på munden og spurgte, om han var sulten.
― Det kan du tro.
Med alt forberedt tog det kun et par minutter at gøre serveringen klar. Da hun kom ind i stuen, stod han ved hendes skrivebord med aviserne foldet ud foran sig.
― Det kan man da kalde overskrifter, mumlede han alvorligt, mens han skimmede side efter side med nye artikler. Hver og én var generelt uopfindsomme variationer af “Prinsen er Holger” eller “Holger er prinsen”. Træt som han var, orkede han ikke at læse de svulstige ledere om Kongehus og Danmarks historie.
Han satte sig eftertænksom til bords over for hende. Hannah så undersøgende og kærligt på ham, skænkede hans yndlingsrødvin fra Yakut i Tyrkiet, og de skålede med et smil til hinanden. Tavst begyndte han at bygge en laksemad på et tykt underlag af sort oliven tapanade med masser af friskkværnet blandet peber. Hun sad og stak til et par solide tigerrejer råmarinerede som peruansk ceviche i citronsaft med chili.
― Jeg blev fyret i dag, sagde hun. ― Frøken Madsen er forsvundet. Bagmandspolitiet kan være ret trættende, må jeg sige. De har alt muligt på hende, siger de, men ingen dokumenter eller beviser af nogen art. Sandsynligvis får Petersen & Grund århundredets største næse af Finanstilsynet og kollapser derefter. Hun går fri.
Han sagde ikke noget. Ventede på flere ord.
― Er det ikke på tide, vi fortæller hinanden sandheden, fortsatte hun. ― Står du bag Holger?
― Det kommer an på, hvor du står, svarede han.
― Jeg står sammen med dig i lyst og nød, til døden os skiller.
― Frier du til mig?
― Det er du vist gammel nok til selv at finde ud af, kluklo hun og hilste over sit hævede vinglas.
Først hilste Ole Bang belevent tilbage, som sig hør og bør for en gentleman ved et romantisk bord med lækker natmad og en smuk kvinde foran sig. Derefter sprang han ud ad stolen, bød damen op og dansede kådt omkring i stuen med hende, som var hun en kludedukke. Han gav hende det lykkeligste kys som en slags svar.
― Når det her er drevet over, så synes jeg, at vi skal lære at danse tango ... i Buenos Aires, naturligvis.
De satte sig, begge lidt fortumlede over, hvad der var ved at ske mellem dem.
― Nu ikke mere spin på mig, min gode hr. tjuBang, sagde hun påtaget strengt og brugte hans øgenavn som spindoktor og tidligere chefredaktør for Billednyt. ― Hvis du om lidt skal have din vilje med min sarte og uskyldige krop, vil jeg høre hele sandheden ... den korte version, tak.
― Hmm, når du spiller hardball og lokker med nøgen kvinde, må jeg hellere gå til fuld bekendelse. Ja, jeg arbejder for Holger.
Overrasket var hun ikke, for han var formentlig den eneste mediestrateg, som kunne skabe en folkebevægelse og formå at holde dens leders navn ukendt. Hun havde efter mange år på Borgen haft det på fornemmelsen, men aldrig undslap der ham så meget som en antydning. Hendes forlovede var en mester i manipulation.
Deres ivrige hænder stødte sammen, mens de stod ved siden af spisebordet og fumlede med hinandens knapper, hægter og lynlåse.
― Jeg tror, at du og Borgerdemokraterne får hårdt brug for sådan én som mig. Betragt dette som min ansøgning, mumlede hun med læberne klæbet til hans.
Den aften blev der ikke taget ud af bordet.
