Scene 115

Hannah Mårtensen sad efter Holgers tale stille og tænksom hen. Midt i sin travlhed slog det hende, hvilket privilegium det var at kende aktørerne i det monumentale magtspil, som udfoldede sig. Kæresten Ole Bang, som hun så inderligt havde foragtet gennem årene, viste sig at være sød, kærlig og en forkæmper for folkestyret. Nu viste Holger sig som en visionær demokrat med mulighed for at blive landsfader af historisk format.

Noget andet var hendes uro over Mariann Madsen. Som den eneste i Danmark kendte Hannah i detaljer til finansdamens enorme energi og evne til at få alle til at danse efter sin taktstok. Selv om hun ikke kendte visse centrale detaljer, så vidste hun udmærket, hvad modparten var i stand til. Hendes tidligere chef havde overtaget, manipuleret og destrueret partnere og modstandere omkring sig.

På uforklarlig vis var firmaer kollapset, magtfulde mænd var styrtet i karrierens afgrund, og et par stykker var ikke mere blandt de levende efter deres kontakt med Mariann Madsen. Selv ærkesocialisten Preben Lynk havde ladet sig besnære af hende, og nu var han død på mystisk vis.

Kvinden var særdeles farlig, men både Holger og Ole Bang slog hendes advarsler hen, som om modstanderen blot var en veluddannet, liberalistisk blondine med mange penge bag sig. At de nu havde regeringsmagten betød langt fra, at Borgerdemokraterne og partiets ledere var sikre.

Mænd fatter ingenting, når de ser et kvindfolk som hende, tænkte Hannah hovedrystende og besluttede, at hvis det stod til hende, skulle Ole Bang aldrig komme fysisk i nærheden af kvinden. Hun er som et sort hul i universet. Mariann Madsen suger alt og alle til sig, og de forsvinder i intetheden.