Scene 116
De fornemme herrer og Laura Bøge fra PET sad mundlamme efter Holgers tale og oplevede hævdvundne principper vælte omkring sig. Det unge partis utrolige selvsikkerhed og grænseoverskridende adfærd skulle have sin tid til at synke ind.
Prinsen, som de hver og én ved tidligere lejligheder havde hilst ærbødigt på ved tafler på slottet, sad frisk og uformel på internet og opfordrede hele landet til at deltage i en total samfundsomvæltning. Borgerdemokraterne overførte uden lovgivning den samlede udøvende magt til et populistisk valgt forretningsministerium under ledelse af en ligeledes ikke valgt statsminister.
Præsidenten for Højesteret rømmede sig …
― Jeg bør måske indlede med at fastslå, at det, vi netop hørte, er lovligt og i overensstemmelse med Grundlovens idé. Man kan endda sige, at denne nyskabelse er nærmere Grundlovens intentioner end landets hidtidige embedsførelse. Ifald nogen betvivler det, er der ingen dansk lov, der kræver, at statsministeren er valgt til Folketinget og intet i dette, der forhindrer den nye regeringschef i at udføre sine hverv.
― Vi må nok vænne os til et Folketing, der fungerer efter nye normer. Regeringspartiet vil afvikle en endeløs folkeafstemning på internet blandt sin vælgerskare og indrette sin politik herefter. Forhandlinger med andre partier vil efter sædvane føre til lovgivning, som ministre har ansvar for at udføre. Men udspillet her åbner for et væld af ukendte faktorer …
Deltagerne blev bedt om at dele deres reaktioner på talen med forsamlingen. I en lind strøm kom kommentarer som: ”Vil EU respektere et nyt system i Danmark?” — ”Kan en ikke-valgt udenrigsminister deltage i FN’s sikkerhedsråd?” — ”Er det her internetdiktatur?” — ”Vi er krigsførende i Afghanistan, hvad nu?” — ”Ønsker vi afpolitisering af embedsværket?” — ”Kan statsministeren være kongelig?” — ”Hvis dronningen abdicerer, kommer Holger så i en ulovlig dobbeltrolle?” — ”Tror de, at det her er et firma?” — og flere af den slags udsagn.
Højesteretspræsident Zacharias S. Blid tog stilling til kommentarerne én for én og fastslog, at der intet problem var juridisk. De fleste udenrigsministre og mange regeringschefer i verden var ikke valgte. Han mindede dem om, at amerikanske ministre er udpeget af præsidenten og godkendt af de folkevalgte efter høringer og debat. I Holgers system blev ministre godkendt af folket efter debat. End ikke statsministerens rolle som værgekonge var et juridisk problem.
Efter spørgerunden rettede folks øjne sig mod chefen for Politiets Efterretningstjeneste, der naturligvis måtte have mere detaljeret viden om situationen.
― PET kender disse mennesker bedre end nogen andre. Trods alt følger vi dem nøje og har i det sidste år haft grunde til at gøre os særlig umage, indskød Laura Bøge med et indforstået smil. ― Der ligger hverken i Holgers bevægelse eller i Borgerdemokraternes politiske initiativer skjulte dagsordener. Man arbejder seriøst på at beskytte nationen mod, øh … visse velkendte udfordringer og på at forbedre samfundet. Ikke en eneste gang har vi hørt om interesse for at berige sig, snarere tværtimod. De er demokrater og elsker Danmark.
Ingen af tilhørerne reagerede på PET-chefens kommentarer.
― Prinsen er sød og dygtig og alt det der, og folket kan lide ham. Men spørgsmålet er, om de her forsamlede overhovedet er interesserede i en administrativ revolution, lovlig eller ej. Mit firma har fungeret rigtig udmærket de sidste 75 år med det etablerede system. Vi er et rigt land uden store konflikter. Skal de der borgerdemokrater have lov til at rokke ved og måske kæntre samfundets båd, spurgte en virksomhedsleder synligt forarget.
― Jeg tror, at jeg taler på vegne af alle fremmødte adelige, og vi mener, det her er en katastrofe. Vi kan ikke forstå, hvilken interesse Holger har i at nedbryde vores samfundsorden. Prinsen er et produkt af strukturen, han er udset til at beskytte den, og vi har uddannet ham til at videreføre monarkiet, som vi alle elsker og respekterer, sagde en lensgreve.
― Og nu hører vi, at dronningen planlægger at flygte til Frankrig, råbte en baron ophidset. ― Holgers revolution må stoppes. Det er vores pligt at frelse monarkiet.
― Det her er ikke en juridisk diskussion, indskød den nyudnævnte forsvarschef, admiral Thomas Jespersen. ― Vores diskussion op til frokost skal handle om, hvorvidt vi overhovedet kan, eller bør, eller må, eller tør, eller vil acceptere det her.
Højesteretspræsident Zacharias S. Blid lænede sig mod den agiterede forsvarschef og hviskede:
― Du er da nok den eneste her i forsamlingen, der kan stoppe Holger.






