Scene 117
Mariann Madsen og Teodor Severinsen sad med kaffe parat og råhyggede sig under dynen i hendes hotelværelse, mens de ventede på Holgers tale. Foran dem på et sengebord stod hans bærbare computer tilsluttet værelsets trådløse netværk. De var spændte på Borgerdemokraternes broadcast. Begge forventede, at talen handlede om en kommende mindretalsregering.
Følelsen i dobbeltsengen var, at Holgers sejr mest var Teodors fortjeneste. Parret havde selvfølgelig også diskuteret Jørgen Carlsens fysiske sammenbrud, uden at de følte nogen form for ansvar i den anledning.
― Jeg ved sgu ikke, om det er synd for ham. Carlsen var ikke en behagelig mand at være i vejen for. Det var, ligesom han ikke forstod sig på andet end magt. Jeg kan ikke huske, hvornår han sidst havde holdninger til andet end det at være statsminister. Mit oprør imod de manglende liberale holdninger var den eneste ideologiske diskussion i partiet, siden han blev partiformand og rykkede hele lortet ind på midten, sukkede den unge politiker.
― Uden din hjælp var Liberal Klub ikke nået så langt på så kort tid, vedkendte han galant i en sjælden indrømmelse af ikke selv at være skaberen af det hele. Tanken om, at han personligt var medansvarlig for Jørgen Carlsens ulykkelige endeligt, strejfede ikke Teodor. Han gav Mariann et kys på kinden, og de betragtede spændt skærmen.
Da Holger tonede frem på internet, klikkede liberalisten sin modstander op i total skærmstørrelse og skottede nysgerrigt til ham. Mariann sneg sin højre hånd under dynen og med et fast greb om politikerens lange lem, gik hun ihærdigt i gang med at gnubbe ham. Midt i Holgers tale blev organet fuldstændig slapt. Tanken strejfede hende, at Teodors nosser måske havde for lidt saft til at modstå Holger, og at han i virkeligheden var en slapsvans.
Så snart talen var færdig, rejste Teodor sig abrupt fra sengen, gik nøgen hen til vinduet og gloede arrigt ud. Meddelelsen var helt uden for hans fantasis rækkevidde, og han forstod ikke, hvorfor Holger ville give magt fra sig, når han endelig havde vundet den. Netop ministerlisten er i særdeleshed et af en regeringschefs vigtigste magtredskaber internt og i samfundet.
Liberalisten brugte allerede mulige ministerjobs som en central del af sin magtkamp, og uden dem havde han ikke greb om den ærgerrige Soffi Hermansen og Højrepartiet. Bed den nye styreform sig fast i befolkningen, mistede han sit vigtigste redskab til at trække flere ambitiøse liberale ind i sin liberalistiske lejr. Teodor Severinsens første usikre konklusion var, at Holger var halal-idealist.
Politikeren vendte sig imod sin guldfugl. Mariann var nøglen til hans fremtid som statsminister, nu mere end nogensinde. Teodor lod sin frustration over Holgers tale udløse sig i hendes skød. Aldrig ville han få at vide, hvilke konsekvenser hans voldsomhed på grund af Holger fik. Fra at være en potentiel prinsgemal ved siden af dronningen af Dania, degraderede han sig selv til simpel bonde.
Mariann Madsen nød passioneret og gerne voldsom sex, men ingen, absolut ingen, misbrugte hende som en sidegadekusse. Som andre mænd før ham, blev Severinsen i hendes spil fra nu af anset for en liderlig brik, som viljeløst ville tørste efter hendes krop og kun modtage belønning efter fortjeneste. Mens han lå kraftløs på tværs af sengen med Holger på hjernen, smuttede hun ud i badeværelset, tog et varmt brusebad og spulede hans sæd ud af sit indre.
