Scene 126

Holger holdt sig skjult i slotsparken meget af dagen sammen med sin hest, som han hen mod aften slap fri. Dyret ville selv finde hjem til sin stald. Han kendte den enorme park ud og ind og var trænet i at være usynlig. Han spiste lidt grønt og fik vand fra søen. Uvisheden om Maria Magdalenas skæbne pinte ham, og han tænkte hele tiden på hende og frygtede det værste.

Der måtte have været mindst syv mand med i angrebet, formentlig flere, for først at uskadeliggøre PETs vagter og garderne. Modstanderen kom bevæbnet og parat til kamp på grund af Petersen og ham selv. De sprængte sig ind i huset fra begge ender. Strategi: overrask, vis styrke, demonstrer vilje til vold, spred modstanden og overmand de to forsvarere. Resultat: angriberes død. Årsag: dårlig planlægning.

Men hvem kunne og ville mønstre så mange trænede agenter i Danmark? Var Maria virkelig så vigtig?

Via radioen i sin mobiltelefon hørte han nyheden om nødretten, en helt igennem abnorm beslutning, hvis argumentet om, at angrebet drejede sig om Maria, var sandt. Det holdt ikke, konkluderede han. Ministerens radiointerview afslørede, at de nye magthavere havde planer om at arrestere ham.

Altså var angrebet rettet mod ham selv, og bortførelsen af Maria var en undskyldning og anledning til at uskadeliggøre ham. Komplottet måtte være dansk inspireret, og målet at dræbe ham under modstand mod angrebet og give udenlandske agenter skylden.

Nogen satsede på, at Holger ikke skulle blive statsminister. Nogen tolererede måske ikke, at han havde afvist tronen. Var der forsøgt æresdrab på ham? Var kampen om magten i Danmark virkelig nået til, at man slog sine modstandere ihjel?

Jo mere han blev overbevist om, at kuppet var et drabsforsøg på ham selv, desto mere steg hans vilje til at have magten og ændre samfundet radikalt.

Ved aftenstide sneg han sig gennem baghaver tæt ved søen for at opspore åbne trådløse internetforbindelser. Det var ikke svært at finde en, som var kraftig nok til at håndtere en Skype IP-telefonforbindelse, der ikke kan spores. Tålmodigt ventede han med mobiltelefonen parat, indtil Ole Bang kom online og indledte en kort chat:

De to mænd var siden deres kampagnes begyndelse vante til kort militær kommunikation. Holger slukkede sin telefon for at spare kostbar energi på sit batteri og hoppede gennem en række haver for at snuppe tøj hængt til tørre udendørs. Holger havde års træning i at forklæde sig, så den slags bekymrede ham ikke. Næste skridt drejede sig om mad og penge. Han besluttede at gå til fods ad biveje til stationen i Hillerød og smutte til centrum med S-tog uden billet.

Ole Bang var opstemt over livstegnet fra Holger og slettede straks samtalen. Hvis nogen fik fat i hans computer eller password til Skype, kunne de downloade en kopi af dialogen. De to venner var tilbage under jorden, blot på en sværere måde, for alle vidste, hvem de var. Spinkirurgen vurderede, at han ikke selv var i umiddelbart fysisk fare.

Situationen var blot endnu mere uoverskuelig.