Scene 128

Ole Bang gik online via en anonym server, som han havde lært på Hannahs datasikkerhedskursus, og kontaktede en stribe politiske blogs, hvor han skrev forskellige kommentarer under pseudonymer. De beskyldte Morgenavisen for at være medvider til sammensværgelsen mod demokratiet. Han ålede avisens skinhellige forsvar af ytringsfrihed, når det gjaldt alt andet end lille Danmark.

I indlæg efter indlæg, alle underskrevet med forskellige navne, gentog han skældsordet ”kuplakaj” og begrebet ”Det officielle Danmark” som forsvarschefen havde brugt. Målet for angrebet var Morgenavisens ejer og lederskribent. En hurtig kontrol på overskrift.dk viste, at indlæggene blev opfanget, og folk sendte dem videre eller kommenterede. Spinkirurgen blev ved og ved og ved. Presset skulle lægges, hvor det gjorde ondt, og hvor resultater kunne opnås.

Selv om Ole Bang var overbevist om, at der var begået kup mod Borgerdemokraterne, turde han ikke personligt sige det højt af frygt for at blive fængslet for rygtespredning, falske anklager og landsskadelig virksomhed. På internet kunne han operere uden genkendelse og forsøge at skabe en destruktiv flodbølge af kritik, et viralt angreb med sproget som dolk.

Lige nu drejede det sig om at genere bagmændene, og mest nærliggende var at gøre det gennem den Holgerhadende Morgenavisen. Som konservativt medie ville redaktionen have de bedste kontakter til kupmagernes kredse, selv om avisen formentlig ikke vidste, hvem de var. Censuren ville være mest overfladisk på en formodet venligsindet avis. Så først skulle Morgenavisen rystes. Bang ringede til lederskribenten.

― Nå, der fik du din våde drøm om, at Holger gik ad helvede til, opfyldt … hvad, grinede Ole Bang småondskabsfuldt. ― I røg bare selv med i købet. Hvordan er det at have en censor på nakken?

― Hold da kæft mand, din partiformand render rundt i haven på sit legetøjsslot og skærer halsen over på fredelige indbrudstyve. Typen er altså ikke et godt forbillede for ungdommen.

― Om han så er Jack the fucking Ripper, må det være en underlig fornemmelse, at avisen får en slimet mundkurv på. Morgenavisen plaprer altid om den hellige ytringsfrihed, om så den halve verden brænder på grund af jeres redaktionelle frihedsbegreber. Hvordan passer det her sammen?

― Bang, dit uvaskede røvhul, hvad vil du?

― Ikke en skid, jeg vil bare håne dig. Morgenavisen hygger sig sikkert svært med, at vores lille web side er censureret på grund af farligt demokratisk indhold, mens din avis, som førende fortaler for had mod Holger, nu er bare en lille smule politisk censureret, men den stinkende lort er du vel vant til på din tallerken, som en del af ”Det officielle Danmark”.

― Hvad fanden er der i vejen med dig, mand. Ringer du for at fornærme mig?

― Netop, og for at give dig et venskabeligt tip om, at fanden er løs online. Du og din reaktionære lorteavis er i blogosfæren officielt udpeget som landets mest slibrige kuplakaj.

― Hvad er jeg?

― Check selv. Søg på kuplakaj. Det står over det hele.

Efter samtalen checkede Bang selv og observerede, at antallet af skældsord mod avisen og dens redaktør var fordoblet. Spindoktoren smilede selvtilfreds, fordi han vidste, at avisens blødeste punkt var dens gode navn og rygte … plus bundlinien, og den ville lide fælt under øgenavnet kuplakaj, og det i mands minde. Andre aviser havde brugt et kvart århundrede på at bortvaske tilnavnet nazivenlig.

― Kære, du er mere end normalt optaget af det der indianernet, hvad laver du derinde i cyberverdenen. Du ved jo, at små ubefæstede sjæle som din kan tage skade af alle de der nøgne damer, kurrede Hannah Mårtensen udfordrende til sin kæreste, som gav hende mindre opmærksomhed end skærmen.

― Jeg kører Morgenavisen og kupfolkene gennem den store kødhakkemaskine.

― Er det noget, jeg har lyst til at vide noget om, eller vil det for evigt belaste vort tillidsforhold?

― Tror ikke, du vil kende detaljerne.

― Er det værre end det, du lavede for Jørgen Carlsen i 2001?

― Dengang var det bare politik. Det her er ondskabsfuldt, slibrigt, skadeligt, undergravende, oprørende og løgnagtigt rettet mod kupmagernes gode navn og rygte.

― Virker det?

― Ja!

― Vil det påvirke dit gode navn og dårlige rygte?

― Overhovedet ikke. Det er anonymt.

― Vi må hellere snakke om noget andet, ikke, svarede hun, satte sig over skrævs på hans skød og bød ham et glas rødvin.

De kyssedes et langt minut, før han løsrev sig fra hendes fristende kvindeklør og skrev på en lap papir:

― H kl. 24:00.

Det fik hende til at danse smilende omkring sig selv og klappe lydløst i hænderne.