Scene 134
Censorerne på Morgenavisen mente ikke, at et større interview med den unge liberale leder Teodor Severinsen kunne vække optøjer eller svække nødretstilstanden, så det gik fint igennem. Meningen med historien var at indlede en sund politisk debat om nye strømninger i dansk politik.
Jeg tror, vi i det kommende politiske år vil møde et langt mere liberalt Liberalistisk Folkeparti efter, at Jørgen Carlsen så sørgeligt er tvunget til at stoppe som partileder og statsministerkandidat. Partiet er de seneste år rykket tæt ind mod midten for at løse forskellige velfærdsproblemer, men nu er tiden inde til et politisk opbrud, udtaler Severinsen og fortsætter:
I Folketingets nuværende tænkepause benytter partiet tiden til at holde flere interne møder, som skal være med til at definere et oplæg til årsmødet. Vi føler ikke, at de nuværende, midlertidige problemer har noget med vores parti, eller for den sags skyld andre partier, at gøre.
Teodor Severinsen blev sekunderet i avisen af den fungerende statsminister, der bramfrit bekendtgjorde, at nødretten var en enestående chance for at stryge sit politiske undertøj og stoppe sokkerne, før hjulene på trædemøllen kom i gang. Han proklamerede nytænkning og forandring.
Helt konkret peger Severinsen på, at regeringen har overbebyrdet hjemmehjælp, uddannelse og ældrepleje med regler, som bør afskaffes. Samtidig roste han sit eget erhvervsoplæg, der i princippet giver den private sektor ret til at varetage alt inden for sundhed, folkeskole og børnepasning.
Der er et opbrud, hvor Liberalt Folkeparti er i gang med at formulere en lang række nye, liberale tanker, som det danske samfund har brug for. Vi ønsker ikke minimalstaten, men vi skal finde nye, liberale veje. Her øser vi af talentmassen, de nyvalgte i vores folketingsgruppe, som virkelig presser på for at komme med deres bud og arbejder seriøst med nye initiativer, mener Teodor Severinsen.
